×
×

Opbevaring og holdbarhed - to sider af samme sag

Hvis der er ét spørgsmål, som vi får igen og igen – i Samtalerne, til landkøkkener og i brugerundersøgelser – så er det, hvordan man bedst opbevarer grøntsagskassens indhold. Opbevarer du dine grøntsager på korrekt vis, vil de også holde længere. Men det med den korrekte opbevaring er ikke altid lige let, og forkert opbevaring er lig med mere madspild, så det er helt naturligt et emne, der ligger os på sinde.  For et par uger siden kunne du i podcasten høre, hvordan vores kok Morten selv har noget, der ligner et spil Tetris, hjemme i sit køleskab. Her opbevarer han nemlig alle sine grøntsager i store og små plastikbøtter, og på den måde holder han dem friske, indtil de skal bruges. 

Tøm kassen

Når du selv modtager kassen derhjemme, så tøm den så hurtigt som muligt. Får den lov at stå på køkkenbordet til næste dag, forringes grøntsagernes kvalitet og holdbarhed. Pak grøntsagskassen ud, og læg bladgrønt, såsom salat, spinat og bladbeder, i plast, så holder det sig bedst. Alt fra kølekassen skal også på køl.

Emballage et nødvendigt onde

Når man taler opbevaring, er det svært at komme uden om emballage. Og hvorfor skal grøntsager pakkes ind i plastik? Det virker for mange selvmodsigende. Langt hen ad vejen prøver vi at begrænse brugen af plastik, men faktum er, at meget grønt ikke ville overleve turen hjem i køkkenet uden emballagen. Så indtil nu er meget af emballagen et nødvendigt onde – men også en god ven i kampen mod madspild. 

Undgå udtørring

Den største udtørring sker ved at grøntsagerne “ånder”. Når vi høster, eralting i kraftig vækst, oggrøntsagerne lever videre,selv om vi skærer rodsystemet over. Men når grøntsagerne ikke længere kan suge vand fra rødderne, suger de fra toppen. Derfor er det godt at bruge toppen straks eller skære den fra.

Sikker opbevaring

Lav temperatur, høj luftfugtighed og mørke formindsker at grøntsagerne “ånder” og dermed udtørrer. Generelt bliver grøntsager runkne, når de har det  for tørt. Men breder mug, svamp eller råd sig, hjælper det at opbevare grøntsagerne mere tørt. Grøntsager holder sig bedst, hvis de først vaskes og skrælles, når de skal bruges.

Hurtig genoplivning

Er en grøntsag alligevel blevet slatten, så prøv at sætte den i vand, eller vask og klargør den,og put den i køleskabet i en plastpose, så genvinder den sin sprødhed i løbet af et par timer.

Nyhedsbrev: Kunsten at opbevare frugt og grønt

Grøntsagsguide

AGURKER skal i en plastpose i køleskabets grøntsagsskuffe.

AVOCADOER må ikke komme i køleskabet, da det stopper modningen, og frugten får mørke pletter. Opbevar avocadoen i en skål på køkkenbordet, gerne sammen med tomater, så frugterne modner hinanden.

CITRUSFRUGTER opbevares i en skål på køkkenbordet.

KARTOFLER OG RODFRUGTER opbevares på køl i køleskabets grøntsagsskuffe. Alternativt kan du opbevare dem et tørt, mørkt og køligt (5-10 grader) sted, fx i en flamingokasse på et koldt cementgulv i garagen eller på altanen med nogle aviser over. Lys får kartoflerne ti l at lave grøn hud. Samtidig med den grønne farve producerer kartoflen også ganske små mængder af giften solanin, som især små børn ikke kan tåle.

KRYDDERURTER I BUNDTER skal i en pose med lidt vand i bunden. Opbevar dem på køl (stående, fx i køleskabsdøren),så holder de sig friske. Persille, rucola, kørvel og andet kryddergrønt i bundt skal ligeledes i en plastpose og i køleskabet.

LØG/HVIDLØG skal have det tørt - knastørt. Gerne oven på fyret eller i en skuffe i køkkenet. Aldrig i en plastpose og slet ikke i et fugtigt køleskab. Om sommeren kan friske løg dog godt kommes i køleskabet, hvis man ikke ønsker, de skal tørre.

PEBERFRUGTER skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe.

TOMATER skal i en skål på køkkenbordet og gerne sammen med bananer eller avocado, da frugterne modner hinanden. I køleskabet mister tomater smag og modningen går i stå.

BANANER må aldrig komme i køleskab. Er bananerne grønne og umodne, modnes de hurtigt sammen med enten andre modne bananer eller tomater og avocadoer. Modne tomater og bananer udskiller ethylen, som er det stof, der fremmer modningen af umoden frugt.

FRUGT OG BÆR mister smag i køleskabet. Bær kan dog godt opbevares på køl, hvis ikke de spises første dage – husk bare at tage dem ud i god tid, da kulden går ud over smagen.

GRÆSKAR, HOKKAIDO OG SPAGHETTISQUASH opbevares tørt, f.eks. i en skål i køkkenet.

KRYDDERURTER I POTTE er lette at holde og skal blot vandes rigeligt. Hvis du ikke begår “voldhugst” på potten, kan densom regel holde længe.

KÅL skal gemmes i en plastpose i køleskabet. Kan genoplives ved at man skærer den yderste tørre skive af stokken og lægger kålen i en dyb tallerken med koldt vand. Opbevar i plastpose i køleskabets grøntskuffe.

MELON har det fint ved stuetemperatur og mister smag, hvis den kommes i køleskab. Har man først spist af melonen, kan den derimod kun holde sig i køleskabet.

SALAT skal i en plastpose i køleskabet. Det bedste er at gøre salaten klar med det samme, dvs. tage bladene fra stokken, skylle dem grundigt og lade dem ligge lidt i vandet, for til sidst at lade salatbladene dryppe godt af. Brug evt. en salatslynge. Opbevar i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Alternativet er at skylle salathovedet i hel stand og lade det “suge” lidt væde, afdryppe, og så i en pose på køl.

SQUASH skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe.

SVAMPE skal i en plastpose i køleskabet.

ÆBLER OG PÆRER har kort holdbarhed ved stuetemperatur. Eventuelt kan man have dem stående i en flamingokasse (overdækket med et tæppe el. lign.) på terrassen eller i garagen, hvis pladsen i køleskabet bliver for trang.

Læs desuden mere under de enkelte råvarer i vores leksikon