Vi skal ikke mange årtier tilbage, før det var utænkeligt, at man kunne få salat i januar, broccoli i april eller avocado i december. Dengang var det den danske sæsons råvarer, der bestemte udvalget af frugt og grønt. I dag kommer mange af vores fødevarer fra fx Sydeuropa og Sydamerika, og derfor kan det være svært at gennemskue, hvornår de enkelte afgrøder er i sæson. Det betyder dog ikke, at sæsonerne er sat ud af kraft.

For at blive klogere på, hvordan vi arbejder med sæsonerne, har jeg bedt Flemming Andersen der samarbejder med vores avlere i særligt Sydeuropa og Sydamerika, om at svare på nogle af de spørgsmål, som vi ofte får om vores måde at arbejde med sæsonernes skiften på.

Hvad betyder sæsonerne for dig?

”Sæsonerne er udgangspunktet for mit arbejde. Når vi følger sæsonerne, hjælper det os til at sikre variation i kasserne. Om sommeren er der masser af krydderurter, salat og spinat, mens der om vinteren lægges vægt på grøntsager som kål, rødbeder og græskar. For at kasserne ikke kun består af kål og rodfrugter i vinterhalvåret, har vi et tæt samarbejde med vores spanske og italienske avlere. De leverer blandt andet tomater, citrusfrugter og salat til kasserne, og mange af dem har været med os lige fra starten, er vokset med Aarstiderne og har præget vores forretning og måde at tænke måltider på mindst lige så meget, som vi har præget, hvad der dyrkes på deres marker”.

Hvorfor finder man ikke kun danske råvarer i kasserne?

”Det er klart, at vi ønsker at bruge så mange danske råvarer om muligt. Nu er det bare sådan, at Danmarks størrelse og klima betyder, at det er begrænset, hvor meget frugt og grønt vi kan få herfra. Derfor må vi kigge mod særligt Sydeuropa, hvis vi skal have nok frugt og grønt til at fylde kasserne. Når vi får afgrøder fra eksempelvis Spanien og Italien, tager vi dog stadig udgangspunkt i den lokale sæson. Italien og Spanien er store lande, hvor der er mere end 1000 kilometer fra nord til syd, og derfor er der i de lande store regionale forskelle på, hvad der er i sæson hvornår”.

Hvorfor importerer vi lige nu æbler og pærer fra Argentina?

”Sidste efterår regnede det utrolig meget i Nordeuropa, hvorfor nogle æble- og pæreavlere har mistet op til halvtreds procent af deres høst. Derfor havde vi allerede ved udgangen af 2017 opbrugt alle vores danske økologiske æbler. Normalt bruger vi europæiske æbler året rundt, men på grund af den ringe høst blev vi i april og maj nødt til at importere fra Argentina. Klimamæssigt kan det retfærdiggøres at importere frugt og grønt fra så fjerne egne, fordi det sker med skib. Ser man på CO2-udledningen, udleder skibstransport fra Argentina, når produktionen sker tæt på havnen, nemlig omtrent det samme som en lastbiltransport fra Milano til Danmark”.

Kan man ikke argumentere for, at sæsonerne mister deres betydning, hvis man importerer fødevarer fra hele verden?

”Jo, det er fuldstændigt rigtigt. Men ser man på, hvad vi rent faktisk putter i kasserne, er det langt fra alle varer, man kan finde året rundt. Vi har ikke asparges, radiser, græskar og jordbær i kasserne hele året, og selv hvis vi kunne skaffe rabarber eller jordbær i december, ville vi ikke putte dem i kasserne. Jeg synes, det er vigtigt, at man kan mærke sæsonerne, så vi for eksempel gennem foråret kan gå og glæde os til de første asparges og rabarber, som vi har fornøjelsen af netop nu”.