Det er i marts, at det usynlige begynder at blive synligt for det blotte øje, men man skal kigge godt efter.

På østsiden af den store røde lade på Barritskov dyrker vi de urter og grøntsager, som er med i projekterne med afprøvning af gamle danske grønsagssorter, som vi arbejder med under overskriften "Fortidens frø – fremtidens mad".
I år har vi krydderurter, spidskål og broccoli på programmet. Vi dyrker de gamle sorter af krydderurter og grøntsager, så vi kan samle data om deres dyrknings- og smagsegenskaber. Frøene kommer fra NordGen, som er en fællesnordisk organisation, der bevarer vores plantegenetiske arvemateriale. Da det er gamle danske sorter, som gik ud af dyrkning mellem 1960 og 2000, kender vi ikke meget til dem.

Forsøgsbedet afslører frøenes gener

Her er det så, vi gør den usynlige genetiske information, der ligger i frøenes DNA og gener synlig igen. Vi gør det usynlige synligt. Nogle gange har man brug for et værktøj for at kunne se. I det her tilfælde er forsøgsbedet værktøjet. Af de otte sorter purløg vi dyrker, er det "Årslev nr. 4", der er den tidligste. Den skyder gennem den solvarme jordskorpe fra sit mørke vinterskjul, hurtigere end nogen af de andre. De nye skud på vores 11 persillesorter er også synlige nu. Vi registrerer hvilke sorter, der har flest overvintrende planter, da ikke alle sorter klarer vinterens mørke og kulde lige godt. Vi noterer også, hvilke sorter der producerer mest bladmasse før de blomstrer, hvilke der kan dække jorden bedst i kampen mod ukrudt, om de bliver angrebet af bladsygdomme m.m. Det er vigtige informationer for en gartner, der skal vælge frø til sin mark.

Ballademagere i kørvelen

Vi har to sorter af kørvel, som vi dyrker og håber at samle frø af: ’Almindelig Reno’ og ’Kruset Curla’. Det har vist sig at være sværere end forventet på grund af uventede ballademagere sidste år. Gulerodsfluens larver åd af rødderne, og dræbte alle de kørvelplanter vi havde plantet i foråret, på trods af at småplanterne var plantet i insektsikrede bure. Gulerodsfluerne må have lagt deres æg på planterne, allerede mens de stod i drivhuset til afhærdning. Vi fik straks fat i flere kørvelfrø fra NordGen, og i håbet om at sikre overvintringen flyttede vi halvdelen af planterne ind i drivhuset, hvor de var flotte hele vinteren. Forleden dag undersøgte jeg dem så ekstra grundigt – huskede mine briller – og fandt bladlus som sad og sugede den værdifulde kørvelsaft på de inderste af de nederste blade. Damn little juice suckers! At få øje på det usynlige, giver nye udfordringer!

Hovedløse planter

Det er også sidste sæson for spidskål og broccoliprojektet, og med mindre vi løber ind I uforudsete problemer, vil én eller flere af de spidskålsorter vi har testet finde vej til nogle af DogmeKassens kunder. Desværre var ingen af de gamle danske broccolisorter, vi testede i 2013 og 2014, gode nok til at komme i kassen. Især sorten "Stolto F1" var upålidelig og kom med to helt forskellige typer planter, hvoraf den ene næsten ikke danner hoved og havde mange, lange sideskud – ikke en efterstræbt kvalitet. Man kunne fornemme den var bitter, bare ved at se på den. Da vi så smagte på den, viste den sig at være sød og sprød, så når projektet er slut i år, har jeg bestemt, at jeg vil samle frø fra de lange, magre, hovedløse planter og se om de trods alt har en fremtid.

Vi ses – Chris Russell.