Sanselig påvirkning er interessant. Det vi møder, fra vi slår øjnene op, til vi lukker dem igen, påvirker os. Ja selv lydene og duftene, der eksisterer, imens vi sover, påvirker vores inderste stemning. Jeg føler selv, at jeg er optaget af det sanselige. Når jeg træder ind i et nyt rum, hvad lugter der så af? I dag fanger jeg i højere grad lugten af tobaksrøg på gaden eller duften af en hammer god kop kaffe, der drypper fra espressomaskinen. Vi har hver vore egne dufte, smage og lyde, vi lægger mærke til.

Toner mens du venter

Et sted, vi har haft svært ved at definere Aarstiderne i relation til sanserne, har været i vores lydunivers, fx vores ventetonemusik, når I ringer ind, underlægningsmusik til madvideoer og lignende. Vi har svinget imellem jazzede Pat Metheny-numre, hvor mange har efterlyst logikken i en flamboyant guitarsolo med tolvtone-systemer, hvorefter vi straks satte ABBA på for at få ro i lejren.

Jeg selv elsker symfonisk jazz og har på amatørplan spillet akustisk guitar og bas, siden jeg var 15 år. Da jeg holder meget af nysgerrigt at kaste mig ud i nye discipliner, tog jeg udfordringen om ventetonemusik op. Hvor og hvad er lyden af Aarstiderne? Og hvordan strikker man den sammen, så de fleste kan holde den ud og bliver glade, når de møder den igen.

Jeg fandt min gamle, svenske, akustiske Levin frem. Den er et kært eje, købt meget billigt i ramponeret forfatning. En tur gennem guitarfixeren ”Strengeleg” foldede den smukke guitardame fra 1967 ud – i øvrigt mit fødeår. Vores husfotograf Rishi introducerede mig for sin ven David, der ejer et studie på Bryggen, og så tog det fart.

Stop dig selv

Jeg får altid ganget med ti. Min intention var, sammen med David, at lave et lillebitte nummer som ventetone. Da David spørger, hvad målet er, får jeg selvfølgelig forklaret ham, at vi skal udgive en plade, lave en lyd til hver kasse, og sammen definere lyden af Aarstiderne i samklang med vores værdier om biodiversitet, kompost, talende planter og andre urkræfter. Og det skal naturligvis være lytteværdigt og have jordforbindelse. Intet mindre!

Svedskjolder

David spørger naturligvis, om jeg ikke lige spiller et par numre, så han ved, hvor jeg vil hen. Det skal siges, at professionelle musikere som Medina, Rasmus Seebach og lignende har studier lige ved siden af. I studiet befinder der sig i øvrigt et antal nysgerrige professionelle musikere, der bare står og venter. Jeg ryster ikke på hånden, når jeg holder foredrag for tusindtal eller er på nationalt TV. Men denne egentlig ret simple situation er åbenbart så grænseoverskridende, at klappen nærmest går ned, og mine fingre ryster vildt. De næste 20 minutter er en pinsel, indtil David og jeg endelig sidder alene, og han beroligende siger, at vi sammen finder vejen.

I december var halvdelen af skiven i hus. Inden 2018 regner jeg med, at vi udgiver vinylen, og allerede nu kører ventetonen, når du ringer ind til os. Min kone og mine børn har hver morgen og aften måtte lægge øre til de samme tolv lydstykker, som jeg standhaftigt binder sammen med min sjæl og mine fingre.

En ny dimension eller sjette sans

For mig har det været radikalt og lærerigt, og den akustiske rytmesans og klang er for mig en sjette sans, der næsten føles som et organ på mig. Lidt i stil med at meditere, cykle mountainbike i 5 timer i skoven, svinge trapez i Benneweis eller den sjældne gang, hvor jeg som kok mener at ramme en flig af verdensgastronomien.

Bedste hilsener
Søren Ejlersen