Går man en tur i Kirkeskoven i min fødeby Vordingborg i disse dage, er det næsten umuligt ikke at falde over ramsløgene, som er fuldstændig fantastiske lige nu. 

Ramsløgets blade har en fin aromatisk smag af hvidløg med en snert af porre. De er mildere end hvidløg, men meget stærkere i smagen end f.eks. purløg. De grønne blade er en fantastisk smagsgiver i salater, i wokken og i marinader og pestoer. Bladene kan også dampes og spises som tilbehør, de kan snittes og bruges i wokretter eller hakkes fint og drysses over salater eller ovnbagte grøntsager. Du kan også lave en aioli med ramsløg og bruge som dip til kartofler eller i sandwich.

En myte lyder, at ramsløgene i Kirkeskoven er et levn fra de spanske soldater, som i marts 1808 under Napoleonskrigene var på vej til Aarhus og blev indkvarteret i den gamle stationsbygning i Vordingborg. Her medbragte de løgene til brug i deres madlavning.

Gennem tiden er der blevet fortalt flere skrøner om ramsløg. En anden historie påstår, at tyske soldater skulle have udsat planten i Danmark i 1848 i et forsøg på at ødelægge skovene. Ingen af historierne er dog sande. Ramsløg kan spores helt tilbage til bronzealderen og har sandsynligvis eksisteret i Danmark allerede inden da.

Ramsløgplanten er letgenkendelig med sine lange, stilkede og lancetformede blade og skærmen af små, stjerneformede, hvide blomster. Der findes dog andre, uspiselige planter, som overfladisk kan ligne ramsløget. Men går man efter hvidløgsduften, kan man ikke tage fejl. Dufter planten ikke kraftigt af hvidløg, skal man holde sig fra den, for så er det liljekonvallen, du har fingrene i.

Ramsløgets danske navn er afledt af tysk, hvor rams betyder løg eller løg-agtig. Navnet er altså en form for dobbeltkonfekt, da navnet – frit oversat – betyder løg-agtigt løg. På latin hedder planten derimod Allium ursinum, som kan oversættes til bjørne-løg. Det skyldes den brune bjørns forkærlighed for løgets rødder, som bjørnen gladelig graver op, når den har muligheden for det.

De steder, hvor ramsløgene vokser, kan nærmest blive overtaget af planten. Derfor er den blandt nogle haveejere blevet et yndet hadeobjekt.

Sidst på ramsløgsæsonen kan de afblomstrede knopper syltes og bruges som kapers og det er vildt! Det gælder dog om at være hurtigt ude, for ikke længe efter blomstringen visner planterne og forsvinder som dug for solen.

Aarstidernes ramsløg er plukket i skoven omkring vores gård Barritskov ved Juelsminde. De yngste blade har den fineste smag, derfor drager vi flere gange om ugen på skovtur for at høste de spæde blade. I maj springer ramsløgets hvide, stjerneformede blomster ud. De kan også spises og pynter smukt på enhver ret. Derefter er det slut med ramsløgene, så nyd denne delikatesse i dens korte sæson.

Du finder ramsløg i RamsløgPosen og en række måltidskasser lige nu.

Har du tjekket vores råvareleksikon ud?

Gennem flere år som grøntsagsdyrkende landmænd og kokke er vi kommet på bølgelængde med den underligste knold og er blevet charmeret af de hårdeste rødder. 

I leksikonet kan du finde billeder og beskrivelser af grøntsagerne i din kasse. Det er her, vi dyrker vores fascination for hver enkelt grøntsag, finder ud af, hvad de kan bruges til, og hvad de gør godt for. Og det vil vi gerne dele med dig. 

Du kan finde leksikonet på aarstiderne.com/leksikon.