Bertram (min søn på 11 år) har fået en ugentlig maddag. For at være helt ærlig synes jeg ikke, det var verdens bedste idé. Mest fordi jeg tænker tilbage på noget af alt den mad, jeg selv lavede, da jeg var barn. Kartoffelmos med røde pølser. Pasta med røde pølser. Røde pølser med brød. Pasta med bolognese (uden salt). Ekstremt meget risengrød. Enorme mængder af opvask og snask ud over det hele. Men det er, hvad jeg synes, og det er jo ikke det vigtigste. Det er, hvad Bertram synes. Så det spurgte jeg ham om.

Læs mere: Har man brug for en opskrift på en avocadomad?

Far: Hvor mange gange i dit liv har du lavet mad?
Bertram: 70 gange. Eller 50 gange. Nej 25 gange har jeg haft maddag.
Far: Hvad for en ret kan du bedst lide at lave?
Bertram: Mig?
Far: Ja, dig. Hvad sætter du allermest pris på at spise?
Bertram: Baked beans. For de der bønner, der bare skal ind i ovnen med tomat ovenpå, og så venter man, til de er færdige. Eller egentlig bare ting med tomat. Eller ting med pasta. Eller pasta med smør. Og pasta med parmesan er altså virkelig også godt. Og risengrød.
Far: Er der en særlig ret, du gerne vil lære at lave?
Bertram: Ja. Noget kød noget – altså bearnaise. Jeg vil gerne lave hakkebøffer med bearnaise.
Far: Skal det være hjemmelavet bearnaise? (Ledende spørgsmål, ja, jeg ved det)
Bertram: Ja. Altså jeg kunne godt tænke mig at lære at lave den selv. Men vi skal også have en pulverbearnaise i skabet, hvis det går galt, og den hjemmelavede går i stykker.
Far: Enig.
Far: Men hvorfor skal du egentlig overhovedet lære at lave mad?
Bertram: Altså når jeg en dag får en kæreste, så er det godt at kunne lave mad – så hun ikke bliver træt af mig, fordi jeg ikke kan det. Ja og så jeg kan få noget godt at spise. Og så hun ikke bliver sur.
Far: Fair pointe – men er der en ret, som du overhovedet ikke lyst til lære at lave?
Bertram: JA. Alt med svampe. Det er så gummiagtigt og mærkeligt. Svampesuppe er det værste!
Bertram: Rødbedesuppe er godt. Med creme fraiche.
Far: Ja. Det er ikke lige min kop the – men hver sin smag.
Far: Hvis du nu kunne vælge at spise pizza hver eneste dag eller selv lave mad (hver dag)?
Bertram: Selv lave mad, pizza er kedeligt at få hele tiden. Men pariserbøf. Det er også godt. Den kan jeg også lave.

Jeg er enig i Bertrams pointer. I alt fra pariserbøf til kæresteovervejelser. Og jeg har selv to til (pointer, altså). Den ene er, at børn er forskellige. Den ene af mine unger vil gerne og spiser hvad som helst (udover sild og blå ost) - mere eller mindre. Den anden lever mest af hvid mad. Smør, brød, pasta, ris, en enkelt frikadelle, sukkersød müsli og fredagsslik.

Podcast: Børn i køkkenet: Syng - især hvis det brænder på

Den anden er, at der er hjælp at hente. Den bedste hjælp, jeg har fået, er fra egne rækker – nemlig de gode retter fra Mit Kokkeri, som er lavet af køkkenfolket i Haver til Maver. Her er en af vores favoritter til inspiration: Spaghetti al Arrabiata. Det var den ret, som Bertram lavede til sin første maddag herhjemme. Og ja, der var tomatsovs over det hele – og til gengæld har jeg fået en ny ekspert i køkkenet, som forhåbentligt overhaler mine egne tarvelige røde pølser og giver ny inspiration til, hvad vi skal spise i aften.

Læs mere: Lær at lave mad ved at lave mad

Spaghetti al arrabbiata (fra mitkokkeri.dk)

1 pakke spaghetti, evt. fuldkorn
½ tsk. salt,
400 g tomater eller cherry-tomater (eller 1 dåse flåede tomater),
2 fed hvidløg,
½ rød chili,
2 spsk. olivenolie.
3 spsk. revet parmesanost
evt. 1 lille håndfuld basilikumblade

Fremgangsmåde:
Kog spaghettien i ca. 10 min til den er ”al dente”.

Tomat- og chilisovs:
Hak tomaterne groft. Pil hvidløgsfeddene og hak dem helt fint. Skær chilien over på langs og fjern de små kerner. Hak chilien helt fint. Varm en stor pande op på komfuret. Kom olivenolie på og derefter hvidløg og chili. Steg begge dele kort tid ved middel varme, mens du rører, og tilsæt så de hakkede tomater. Lad det koge op. Vend spaghettien i sovsen på panden. Smag til med salt og peber. Servering: Hæld spaghetti og sovs over i en stor skål. Drys med revet parmesan og evt. basilikumblade.

Velbekomme!