×
×

Julemåltidskasser: Hele julen i én kasse

Der er nok at se til i julen. Gaver skal købes, æbleskiver skal spises, glögg skal drikkes, chokoladejulekalendre skal åbnes og spises. Derfor har vi igen i år en hel stribe julemåltidskasser at vælge imellem - så du kan sætte et stort, fedt kryds ud for et af de helt store punkter på huskelisten: Julemiddagen. Se hvilke kasser, du kan vælge imellem, herunder. 

De klassiske: Julemåltidskassen med and, med flæskestegmed and og flæskesteg eller med gås

Den kendte og elskede julemiddag uden nogen overraskelser (dem gemmer vi til gaveåbningen). Glæd dig til en overdådig julemiddag med

  • gås eller and fra Gothenborg i Midtjylland og/eller flæskesteg med sauce af stegesky
  • brunede og hvide kartofler
  • klassisk rødkål
  • pocherede æbler med ribsgelé

...og selvfølgelig risalamande med kirsebærsauce til dessert.

Den hurtige: Kvik Jul til 4 personer eller 6 personer

Vores nye og lynhurtige julemiddag, som du kan tilberede på lidt over en time, så julefreden kan sænke sig i helt uhørt fart. Vi har confiteret andestegen og tilberedt flæskestegen sous vide på forhånd, så de bare skal en kort tur i ovnen, til duften af jul breder sig i hele huset. Og rødkål og kartofler er klargjort og lige til at varme. Det eneste du skal sørge for, er at koge risengrød til risalamande lillejuleaften, samle måltidet og smage saucen til (og det er jo ikke den værste opgave at løse). 

Menuen består af:

  • Hel confiteret andesteg
  • Flæskesteg tilberedt sous vide
  • Hvide og brunede kartofler
  • Klassisk syltet rødkål
  • Brun sauce på andesky med gastrik og fløde
  • Risalamande med kirsebærsauce

De grønne: Den vegetariske julemåltidskasse og den veganske julemåltidskasse

En grønnere jul - både til dem, som spiser grønt året rundt og dem, som bare gerne vil prøve noget nyt og anderledes juleaften. Et sandt festmåltid med

  • snacks i form af sprøde grønkålschips, oliven og saltmandler
  • saltbagt selleri med urteolie og grillet citron
  • pirogger med cremede svampe og timian
  • krydret seitan-tofusteg over perlebyg med rødkålssalat
  • risalamande med kirsebærsovs

Den veganske julemåltidskasse er naturligvis helt uden animalske produkter (den vegetariske udgave indeholder fx fløde). 

Den slanke: Julemåltidskassen med kalkun

En lidt lettere julemiddag uden at gå på kompromis med madglæde eller julehygge. Kassen indeholder

  • saftig julekalkun med æbler og svesker og kogte kartofler
  • sprød rødkålssalat med granatæble og mandler
  • fennikelsalat med appelsin 

Du finder alle julemåltidskasserne og et væld af andre varer til julens salte og søde festmåltider her. Men skynd dig at købe din julemåltidskasse - vi har kun et begrænset antal, og de sælger som varme vaniljekranse!