×
×

Regnormen er jordens vigtigste dyr

Der har i flere dage ligget et tykt lag tåge over Danmark, og markerne er mange steder pløjet op for at forhindre ukrudtet i at brede sig. Kun kålmarken ligner sig selv. Her står stadig en urskov af grønkål, som minder os om, at det kun er få uger siden, at marken var et overflødighedshorn af alverdens grøntsager. Selvom det på overfladen ligner, at marken er gået i vinterhi, er der stadig en smule liv tilbage. Man skal bare lede efter den. Sammen med Henrik Helweg-Larsen, der er gartner på Krogerup Avlsgaard, skal vi i ugens podcast en tur i marken for at finde de væsner, som stadig slanger sig i markens jord. Til formålet har Henrik medbragt en spade, så vi kan komme derned, hvor regnormene lever.

Lyt med: Jorden er levende - når jorden eksploderer

I fjerde og sidste afsnit af vores serie om den levende jord, skal vi se nærmere på, hvorfor regnormen er jordens vigtigste dyr. Hvad betyder regnormen i forhold til at skabe en sund jord? Og hvilke forskellige egenskaber opfylder de enkelte regnormearter?

Lyt med: Jorden er levende - kom med ned i dybet

 

Lyt med: Jorden er levende - en usædvanlig alliance mellem rødder og bakterier

Vil du med på ”regnormejagt”, så hør ugens podcast som du finder i din foretrukne podcastapp eller lige her: