Der er ikke den menneskelige aktivitet, der ikke påvirker vores omgivelser. Og jo flere vi bliver, desto vigtigere er det, at vi i landbruget konstruktivt spiller med.

Som økologer er vi en del af løsningen med vores hittepåsomhed og lyst til at knokle for at finde løsninger. Det er jo en frivillig sag at være økolog!

Økologernes udprægede lyst til at ta’ skeen i egen hånd rummer et utal af gode eksempler på det muliges kunst. Der kan skabes reelle klimaforbedringer med relativt simple midler og godt håndværk. Derudover skal vi udfase de tunge dieselmaskiner og i stedet bruge snilde, energirigtige, små, lette og selvkørende robotter, der automatisk arbejder stille og roligt i døgnets 24 timer på sol og vind. Og igen skal vi i landbruget plante mange flere træer samt holde op med at opdyrke de fugtige enge og i stedet lade dem afgræsse eller springe i vild natur.

Vi er alle en del af løsningen

Hjemme i det ’økologiske’ køkken kan der gøres meget ved at ændre madens sammensætning til mere grønt og mindre rødt samt at undgå spild. Noget som er velkendt og essensen i kassen fra Aarstiderne. Affaldsspanden skal involveres, og samfundets biologiske kredsløb skal genopbygges. Næringsstofferne skal tilbage som gødning til den jord, de er kommet fra. Vi skal tænke på, at mad er til låns!

Med andre ord, så er vi alle en del af løsningen: Landmænd, virksomheder, borgere og politikere kan i fællesskab sætte den nye grønne klimaretning, både for det vi producerer, det vi spiser, og det vi smider ud. Også med behørig respekt for den landbrugseksport, som naturligt kan bidrage med mad til andre end os selv og med indkomster til landbruget og dermed også samfundet.

I klimaræset skal kloden nok klare sig. Den har været igennem lidt af hvert gennem årmilliarder. Det er de kommende generationer, der står med ’aben’. Vi skylder at spørge os selv, om vi kan gøre endnu mere som landmænd, forbrugere og politikere og ikke afmægtigt kaste håndklædet i ringen allerede inden, forsøgene er gjort.

Mangfoldighed og biodiversitet

Grøn kost er i det godes tjeneste, og til den historie hører også, at vores husdyr fortsat skal og kan spille en vigtig rolle i landbruget. I naturen har de store græsædere som hjorte og bisonokser ansvaret for at tygge sig igennem og dermed recirkulere planternes grønne biomasse for at sikre livets frugtbarhed, dets mangfoldighed og dets ubegribelige selvreproducerende evne. I landbruget i vores del af verden er det netop køerne, der har den rolle. De er helt igennem en naturlig del af og også en forudsætning for den biodiversitet og den livsfunktion, som er god for landbrugets bidrag i vores del af verden.

Mere grønt på tallerkenen

Problemet er ikke dyrene, men deres antal. Det skal reduceres. Alverdens tallerkener skal ”forgrønnes”. Og mon ikke den forandring er på vej, selvom verdens stigende middelklasse elsker kød? Jeg er fuld af tillid til, at vi med tallerkenens magt i smuk forening med fremsynede, modige politikere er på vej til at ændre ikke bare vores madkultur, men også vores landbrug. Der er hårdt brug for det, og det er sket før - endda hurtigere, end man kunne forestille sig.