×
×

På æblerov i Allesø Frugtplantage

"Et godt æble skal smage som en god rødvin. Det skal have attitude, kant og leben.” Ordene kommer fra Henning Bæk Hansen, der er æbleavler og grundlægger af Allesø Frugtplantage. Sammen med kokken Francis Cardenau er jeg taget på besøg hos Henning for smage på æbler og blive klogere på, hvad der kendetegner et godt æble.

Bevæbnet med lommekniv og en god portion nysgerrighed går vi ud i æbleplantagen. Her vokser tusinder af æbler på de lange rækker af æbletræer, som bærer langt over tyve forskellige sorter. Når man som Henning er økologisk æbleavler, er man sårbar overfor insekt- og svampeangreb, da man ikke kan beskytte sig med pesticider. Fordelen er dog, at man udgår at sprede gifte i naturen, og at vi forbrugere ikke skal bekymre os om at få pesticider i kroppen, når vi spiser et æble.

Vil du finde ud af, hvilket æble du bedst kan lide, skal du først prøve at finde et udvalg af forskellige æblesorter. Skær dem i skiver, og smag dem derefter en efter en. Når du har noget at sammenligne med, er det nemlig nemmere at smage forskellene. Måske du er til Cox Orange, som har et fast, halvtørt og sødligt frugtkød. Men det kan også være, at du som Henning foretrækker Pirouette, der er let syrligt, fast og med masser af æblesmag. Har du ikke et yndlingsæble, må du selv ud og prøve dig frem.

Du kan høre i din foretrukne podcastapp eller lige her: