×
×

Jorden er levende – en usædvanlig alliance mellem rødder og bakterier

Selvom jorden for mange virker død, er det langt fra tilfældet. Skraber man lidt i overfladen, vil man hurtigt opdage, at der er et mylder af liv under vores fødder. I denne udsendelse ser vi på planterødderne, der foruden at være overraskende store også kan kommunikere med hinanden og indgå usædvanlige alliancer.

Der findes mange forskellige slags rødder, men blandt de mere interessante er nok rødderne, der er kvælstoffikserende. De kvælstoffikserende rødder kan, som navnet antyder, binde atmosfærens kvælstof til gavn for både jorden og planterne. Kvælstof er et af de vigtigste næringsstoffer, en plante skal bruge for at være sund og rask. Men de fleste planter skal have tilført kvælstof. Det er derfor, man kan opleve, at en stueplante pludselig bliver gul og trist, hvis ikke man giver den frisk jord at vokse i eller gødning. Det problem har bønner, ærter og kløver ikke. Deres rødder har nemlig indgået et partnerskab med en helt særlig bakterie, som gør dem i stand til at optage kvælstof fra luften. De er med andre ord kvælstoffikserende og dermed selvforsynende med kvælstof. På billedet ovenfor kan du se, hvordan det ser ud, når en bakterie og en rod indgår partnerskab. De små runde klumper på rødderne er bakterierne.

Spørgsmålet er dog, hvad en bakterie får ud af at samarbejdet med planternes rødder? Hvad gør de planter, som ikke er kvælstoffikserende? Og hvorfor er kvælstoffikserende planter vigtige i økologisk landbrug? Det får du svaret på i ugens podcast, som du finder i din podcastapp eller lige her:

Her kan du høre de tidligere afsnit af "Jorden er levende":