×
×

Sådan kan du være med til at mindske madspild

Hvordan er det nu lige, at man bedst opbevarer et løg? Hvordan undgår man, at salathovedet og krydderurterne bliver slatne? Og skal citrusfrugter overhovedet i køleskabet?

Sådan bør du opbevare dine grøntsager

Selvom vi løbende prøver at begrænse vores brug af emballage, er det et faktum, at grøntsager som salat, spinat og persille ikke kan holde sig friske i køleskabet uden en form for emballage. Vil du undgå madspild, er det altså en god ide at lægge bladgrønt i en plastikpose eller en lufttæt beholder. Kartofler, rødbeder og de fleste andre rodfrugter klarer sig fint i køleskabets grøntsagsskuffe. Alternativt kan du opbevare dem et tørt, mørkt og køligt sted (5-10 °C), for eksempel i en flamingokasse på et koldt cementgulv i garagen eller på altanen med nogle aviser over.

Men hvad så med alt det andet?

Svaret finder du herunder, hvor vi har lavet en oversigt, der viser, hvordan du bedst opbevarer frugt og grønt. Skulle du opleve, at en grøntsag alligevel er blevet slatten, så sæt den i vand, eller vask og klargør den, og put den i køleskabet i en plastpose, så kan den genvinde sin sprødhed i løbet af et par timer.

 

I køleskab i plastpose:

Opbevares i køleskabets grøntsagsskuffe ved max. 5 °C.

i køleskab i plastpose

I køleskab uden plastpose: 

Opbevares i køleskabets grøntsagsskuffe ved max. 5 °C. Alternativt kan de opbevares et tørt, mørkt og køligt sted (5-10 °C) sted, fx i en kasse på et koldt cementgulv i garagen eller med nogle aviser over.i køleskab uden plastpose

Udenfor køleskab

Opbevares ved stuetemperatur (maks. 20 °C.) Tomater, avocado, bananer,
citrusfrugter, æbler og pærer opbevares i en skål. Løg og hvidløg opbevares mørkt. 

udenfor køleskab uden plastpose

 

Bliv klogere på opbevaring: 

PODCAST ”Bekæmp madspild – opbevaring af frugt og grønt”
GRØNTSAGSGUIDE med gode tips og tricks
LEKSIKON med opbevaringstips under hver enkel råvare