×
×

Mød os i april

April står som bekendt i påskens tegn, og derfor holder vi udvidet café i gårdbutikken på Krogerup Avlsgaard og i Nordhavn i påskeugen.

Påskecafé i gårdbutikken på Krogerup Avlsgaard og i Nordhavn

Kom forbi til nogle hyggelige påskedage i gårdbutikken på Krogerup Avlsgaard eller i Nordhavn. Begge steder kan du få en god, økologisk frokost og købe kolonialvarer, grej og kogebøger til påskens fridage (i gårdbutikken kan du naturligvis også få masser af frugt og grønt). Du kan også købe kaffe og kage til at nyde i caféen eller tage med på gåtur.  

På Krogerup har vi som underholdning til børnene har vi sørget for frø, kompost og kasser på gårdspladsen, så ungerne kan prøve kræfter med at plante deres egen lille have i en kasse - lige til at tage med hjem på altanen eller i vindueskarmen.

Åbningstider

Påskecafé i Nordhavn, Göteborg Plads 14:
Mandag-onsdag den 15.-17. april: 10-16

Påskecafé i gårdbutikken på Krogerup Avlsgaard:
Mandag-onsdag den 15.-17. april: 11-17 + torsdag-mandag den 18.-22. april: 10-16

 

Fermenteringskurser på Krogerup Avlsgaard

Vi afholder fermenteringskurser på Krogerup 9. og 11. april, men tilslutningen har været så stor, at de allerede er udsolgt. Du kan dog skrive dig på venteliste her.

 

Fællesspisninger

I april afholder vi fællesspisninger flere steder i landet. Se hvor og hvornår herunder:

Finnebyens Forsamlingshus ved Aarhus
9. april (venteliste), 23. april og 24. april - alle dage klokken 17 og 19

Tinghøj Forsamlingshus ved Esbjerg
5. april klokken 17 (venteliste) og 19

Rødding Forsamlingshus ved Viborg
4. april klokken 17 (venteliste) og 19

Barritskov ved Juelsminde
10. april og 25. april klokken 17 (begge dage venteliste)

Krogerup Avlsgaard, Humlebæk
Flere forskellige datoer, se hvilke på linket herover

Göteborg Plads, Nordhavn
I Nordhavn inviterer vi til fællesspisning kl. 17 og 19 tirsdag til fredag alle uger. 

Du kan se en oversigt over alle arrangementer og tilmelde dig på aarstiderne.com/tilmeld.