- Klumme
Begrænsningens kunst
Emballage og madspild er to begreber, der ofte kædes sammen. For uden emballage, ville madspildet være endnu større, end det er i forvejen. Som samfund har vi løbende øget vores emballageforbrug, og særligt er forbruget af plastik nærmest eksploderet gennem en kort årrække. Vi skal fortsat undgå madspild, men vi ser nu med mere kritiske øjne på hvilken emballage, der anvendes, og om emballage overhovedet er nødvendig i den sammenhæng. Flere rapporter om vores samfunds klimaaftryk sætter en stor, tyk streg under behovet for at reducere og undgå madspild. Faktisk er det en mere effektiv knap at skrue på end at nedsætte forbruget af fx oksekød. Dermed ikke sagt, at vi ikke bør gøre begge dele. Mange bække små, som bekendt.
"Så står vi tilbage med emballagen – for den skal også begrænses til et absolut minimum. Det er lidt en balancekunst, for reducerer vi den for meget, står vi med råvarer, der blot ryger direkte på kompostbunken eller i skraldespanden."
Råvarerne i vores måltidskasser er nøje tilpasset, så du kun får den mængde, du skal bruge, hvad enten det er til 2 eller 5 personer. Det er som udgangspunkt med til at reducere madspild. Så står vi tilbage med emballagen – for den skal også begrænses til et absolut minimum. Det er lidt en balancekunst, for reducerer vi den for meget, står vi med råvarer, der blot ryger direkte på kompostbunken eller i skraldespanden.
Frigjorte tomater og agurker uden svøb
Vores trækasser er som emballage med til at beskytte råvarerne under transport, så de ikke får stød o.l. Den store pose i trækassen sikrer, at råvarerne ikke bliver forurenet af fx støv og insekter, og samtidig er den med til at holde på fugten. Netop bevarelsen af fugtniveauet er vigtigt for at sikre holdbarheden. Udtørringen af frugt og grøntsager begynder direkte efter høst, og ofte emballerer avleren sine afgrøder for at undgå dette. Vores nære samarbejde med avlerne betyder, at de høster råvarerne så tæt på det tidspunkt, hvor vi skal lægge dem i kasserne, som muligt. Herefter transporteres de til vores pakkeri, og allerede efter få dage står de på dørtærsklen hos de første kunder.
Derfor har vi valgt at se kritisk på hvilken emballage, vi skønner nødvendig til de enkelte råvarer. Det har medført, at broccolien er kommet ud af plastikfilmen, og vores cherrytomater bliver nu leveret i en åben papbakke uden den nærmest traditionelle plastfolie. Snackpebre i forskellige størrelser er ikke længere pakket i plastik, men enten løse eller i papbakker. Du har sandsynligvis også oplevet, at krydderurter i kassen er løst bundtet og uden plast. Senest har vi forsøgt at fjerne filmen fra agurkerne. Ofte er det ellers netop agurkerne, der bliver brugt som argument for brug af plastikfolie. Med den korte tid fra høst til forbrug, som opnås med vores måltidkasser, mener vi godt, at vi kan undvære plastikfolien om agurkerne, uden at det fører til madspild.
Tyndere poser
Nogle af vores råvarer kræver dog fortsat emballage grundet håndtering eller for at sikre holdbarheden. I de tilfælde, hvor vi anvender en plastpose til indpakning, sker det dog med en pose, hvor vi har reduceret plastforbruget med op til 50 %. Det er bl.a. de åbne poser med fx ærteskud og andet smågrønt samt poser med kolonialvarer som fx ris, pasta og bønner. Reduktionen er sket ved at ændre på tykkelsen og formatet af de poser, der bliver anvendt. Betyder det så, at vi er i mål – nej, bestemt ikke! Vi fortsætter med at se på vores brug af emballage med kritiske øjne og leder efter alternative løsninger.
Fra bionedbrydelig til genanvendelig
I vores Grønne Værksted på Barritskov, hvor der snittes og hakkes grøntsager til brug i vores kasser, bliver de færdige produkter pakket i bøtter. Gennem et års tid har vi kørt forsøg med at anvende bøtter af bionedbrydeligt plastik. Bøtterne skulle i udgangspunktet kunne komposteres, men det kræver dog nogle helt særlige betingelser i form af høje temperaturer, fugt og mikroorganismer. Forhold, der ikke er til stede i den almindelig kompostbunke, og som kun findes i specielle industrielle anlæg. I Danmark har vi ikke en særskilt indsamling af bionedbrydelige plasttyper, så bøtten skulle desværre sorteres som restaffald og kunne ikke indgå i et cirkulært system. Som forbruger kan det også være vanskeligt at skelne mellem de almindelige plasttyper og de bionedbrydelige. Dette kan føre til, at bionedbrydeligt plastik fejlagtigt sorteres sammen med det almindelige, så kvaliteten af det genanvendte plastik forringes.
I juni måned valgte vi derfor at skifte til bøtter fremstillet af genanvendt plastik i stedet. Hvis I møder dem i jeres måltidskasser, så håber vi, at I vil hjælpe med at genanvende bøtterne, i stedet for at de bliver brændt som restaffald. Sørg for at tømme bøtterne helt og evt. at skylle dem kortvarigt. De skal sorteres som hård plast og folien med etiket som restaffald.
Spild, hvad enten det er mad eller emballage, bør undgås. Vores løsning for emballager er, at vi genbruger vores træ- og flamingokasser så mange gange som muligt, og ønsker, at langt størstedelen af vores øvrige emballager kan genanvendes. Papbakker fra tomaterne kan blive til nye papbakker, og bøtter fra det Grønne Værksted til nye bøtter eller lignende. Undgå derfor at smide disse emballager i skraldespanden, men i stedet i særskilte beholdere til genanvendelse. Det er værdifulde ressourcer, der ikke blot skal gå op i røg.