Aarstiderne har eksisteret siden 1999. Dengang var det få mennesker, der fik det til at ske. I dag er vi flere hundrede. Jeg kom med i 2000, så jeg er ved at være en af de lidt ældre. Jeg er den der lidt anarkistiske type, som ikke er så god til systemer, procedurer, arkiver og den slags, men mere navigerer på den generelle økologiske dagsorden, som hele tiden har været vores mission, og her og nu-fornemmelsen af den rigtige retning.

Vi lavede før jul en interessant øvelse med at genopdage alle de gamle projekter, aktiviteter, rapporter og løse notater, vi har lavet i årenes løb

Den slags går jo ikke i en større virksomhed, og derfor blev jeg for nylig parret med en af vores nyere medarbejdere, Maja, som du måske allerede kender fra klummen her. Hun ved altid, hvor vi slap sidst, og hvad næste skridt er. Vi lavede før jul en interessant øvelse med at genopdage alle de gamle projekter, aktiviteter, rapporter og løse notater, vi har lavet i årenes løb. Formålet er at udvikle og fintune vores økologiske retning i kunsten at levere bæredygtig hverdagsmad til rødderne i både Danmark og Sverige. Her først på året tillader jeg mig at tage dig med en tur gennem et udpluk af, hvad vi fandt i gemmerne på gamle disketter, for længst glemte drev og sågar på papir.

På tur i gemmerne

I starten hentede vi medicinplanter i skoven og forsøgte at få det til at blive en guldrandet forretning, og vi ligger stadig på vagt med ideen! Der er vores gårdes naturplaner, vi fik udformet midt i nullerne for at få mere biodiversitet og natur. De gav os køerne tilbage på gårdene, flere grønne åndehuller i de dyrkede marker i form af genåbnede vandløb, flere læhegn og grønne trampestier og bræmmer til insektlivet ved læhegnene.

Vi har gennem tiden dyrket meget forskelligt i Smagsmarken - bl.a. den gamle ærtesort Lollandske Rosiner. 

Vi har afprøvet kompostering, lige fra bordmodeller til traktordrevne, og har forfinet udnyttelsen af vores organiske overskud til den fineste pottemuld. Sidenhen har vi afprøvet et væld af gamle grøntsagssorter i Smagsmarken – senest ærter og bønner til en genoplivning af den danske tradition for tørrede bælgplanter som en væsentlig del af vinterens proteinindtag. Der er også BitterSund-projektet, hvor vi har testet de bitre smages vej til danskernes tallerkener, så vi kan beriges med nye smagsvarianter og øge vores optag af de så nødvendige antioxidanter og andre gode indholdsstoffer.

Læs mere: BitterSund - leg med det bitre 

Som bønder, gartnere og økologer startede vi med at udforske dyrkningen af jorden og måden, vi laver råvarer på. Men undervejs fik vi en masse kunder og blev til en fødevarevirksomhed, så næste skridt var at lave en miljøredegørelse, som vi fik lavet det i 2007 og 2012. Og vi må ikke glemme projektet fra 2004-2005, hvor vi delte bioposer ud på en rute på Østerbro, så vi kunne tage grønt- og frugtskrællerne med retur for at kompostere dem på gården i Humlebæk. Forskeren, der analyserede resterne undervejs, var hver uge dybt lykkelig, fordi Aarstidernes kunder var så samvittighedsfulde - resterne var sorteret meget nøje og gav det fineste udgangspunkt for en videre kompostering.

CO₂-regnskab siden 2007

Senere lavede vi et omfattende CO₂ -regnskab, som vi har beregnet hvert år siden 2007 med stadig større detaljeringsgrad. Her finder vi hvert år nye ideer til, hvordan vi kan pakke, køre og kokkerere mere ressourcebevidst. En af de mere sjove ideer var, da vi ville finde en måde at genbruge flamingokasserne på. En mikrobiolog fra Teknologisk Institut lagde diverse kødvarer i kasser og opbevarede dem ved forskellige temperaturer. Han blev stærkt berygtet for den øvelse, da hele laboratoriet stank af råddent kød og fisk i flere uger. Resultater kom der heldigvis ud af det. Vi fik bevist, at vi kan rense flamingokasserne med UV-lys, så de er rene for mikroliv, når vi genbruger dem. Vi har også målt på ethylen på lagrene for at undgå det problem, som du selv kender fra frugtskålen, at noget frugt og grønt udskiller ethylen, som er en gas, så andre modner for hurtigt – nu ved vi, hvad vi kan stille hvor og hvor længe, så varerne kan holde så længe som muligt ude hos jer.

Læs mere: Vores klimaaftryk

Vi arbejder stædigt videre

Undervejs i læsningen af alle de tidligere sager, kan vi se de samme temaer dukke op. Ting, der ikke tidligere lod sig gøre, er lige pludselig en naturlig sag. Elementer, vi allerede har arbejdet med og opgivet, dukker op igen.

Vi arbejder stædigt videre med nye produkttyper, nye emballager (herunder bioplast), nye pakkemetoder, nye kørselsmønstre, nye retter, nye nydelser og nye alt det, der kan få os i den rigtige retning, så klimaaftrykket bliver mindst muligt og jeres smagsoplevelser så nydelsesfulde som muligt. Sammen træder vi de nye veje ind i en ikke så fjern fremtid, hvor meget sikkert vil se en del anderledes ud indenfor både dyrkningen af jorden og indtagelsen af føden!

Svend Daverkosen er Landbrugs- og Miljøchef hos Aarstiderne.