I 1990´erne fik vi på vores gårde inspiration til at indføre nogle grænser for vores måde at drive landbrug. At drive landbrug er at vælge afgrøder, afgrødefordeling, jordbehandling, hvilke maskiner skal vi bruge, hvilke dyr skal vi have samt meget andet. Men landbrug er også, hvordan vi håndterer alle de natur- og landskabselementer, der er ude i landskabet. De levende hegn, det våde hjørne i marken, hvor der det meste af året er lidt fugtigt, engen, skovbrynet, den bare plet, hvor viben ynder at slå sig ned, og alle de andre skønne afkroge. Vi valgte at blive økologer. Økologi betyder ”Læren om at holde hus med”. Vi meldte os ind i en forsamling af bønder og gartnere, som frivilligt pålægger sig selv en lang række restriktioner på den frie udfoldelse. Vi sætter grænser for, hvor meget gødning og kemi vi må bruge, og hvor meget plads dyrene skal have – og dyrene skal alle på græs. 

Og tilbage i 2003 besluttede vi os for, at varer, der skal bruges i Aarstidernes kasser, ikke skal fragtes med fly – nogensinde.

En ”møg” beslutning

En af de første drastiske beslutninger, vi tog allerede i 2001, var at vi kun ville bruge husdyrgødning fra økologiske landbrug, selvom økoreglerne tillader, at man bruger visse mængder ikkeøkologisk husdyrgødning. Det har kostet os meget mistet udbytte i årenes løb. Til gengæld har vi brugt tiden på at styrke vores måde at drive landbrug på med meget lidt gødning, så vi er rustet til en fremtid, hvor vi måske ikke har adgang til så meget gødning længere. Vi må så i stedet dyrke nogle mere nøjsomme afgrøder, lave vores egen gødning, såsom grøngødning, og lave andre krumspring for at få høsten til at lykkes. 

Beslutningen om ikke at anvende ikke-økologisk husdyrgødning betyder,
at der skal findes alternativer. Et af disse er grøngødning,
der efterfølgende udlægges direkte i sårækkerne på marken.

No-fly policy

Da vi begyndte at købe grøntsager hos andre, måtte vi til at se på, hvem vi skulle handle med, hvordan vi fragter varerne, hvordan vi pakker varerne og meget andet. Her blev vi ret forbavsede, da vi opdagede, at der jævnligt flyves fødevarer ind til Europa. Og tilbage i 2003 besluttede vi os for, at varer, der skal bruges i Aarstidernes kasser, ikke skal fragtes med fly – nogensinde. Dengang tænkte vi, at det var en ressourcemæssig halsløs gerning at flyve med madvarer. I dag ved vi meget mere, om at klimaet ikke kan tåle den megen flyvning. Flyvning har et klimaftryk på over 15 gange det aftryk, en lastbil har på den samme rute. Så det er noget, der batter. Vi vil altså hellere have fragtet varerne med lastbil end med fly. Bemærkelsesværdigt er det så, at skibsfragt har et cirka 40 gange lavere klimaaftryk end fragt med lastbil. Så ville vi gøre det endnu bedre, skulle vi have genoprettet en masse af de små færgeruter, der tidligere betjente vores mange havne. Det betyder også, at vi for eksempel kan få bananer hjem fra Den Dominikanske Republik med skib til Rotterdam med det samme klimaaftryk, som hvis vi henter æbler i Frankrig. Havde det så været helt optimalt ville vi kunne vælge godstog fra Frankrig og andre steder i Europa, men her er der i mange år satset på motorveje og individuel trafik, så det er kun en gang imellem, vi kan bruge godstog fra Italien, når de ikke lige er ved at bygge ruten om, som de er for tiden.

Det rigtige fravalg

Fravalget af flytransport var det rigtige for os i 2003, og det er stadig det rigtige valg, men langt fra det eneste vi vil tage i de kommende år. Vi vil love jer, at her i Aarstiderne vil vi blive ved med at udfordre os selv og dermed også ofte jer i at komme endnu længere ud ad klimatilpasningsvejen, hvor langt de fleste tiltag i virkeligheden er meget rimelige. Pas på ressourcerne – brug dem smart – og lad os sammen lave en strålende fremtid med noget mindre slid på vor kære Moder Jord – og det uden at være alt for flyvske.