×
×

I denne grønne juletid

Julemiddagen er velsagtens ét af de måltider, der er omgærdet af flest traditioner og forventninger – og juleaften er samtidig et af de tidspunkter, hvor allerflest i det ganske danske land spiser præcis det samme. Og så alligevel. Der er selvfølgelig masser af mennesker, som spiser andet end steg og brunede kartofler den 24. december. Her tænker jeg ikke kun på dem, som skifter anden ud med gås eller spiser risengrød til forret i stedet for risalamande til dessert, men også på dem, som helt fravælger de animalske retter. Men hvad spiser en veganer egentlig til jul?

Det veganske julemåltid vil også snildt kunne stå side om side med julens traditionelle kødretter, hvis man får både kødspisere og grøntsagsgnaskere til bords juleaften. ”

Et eksempel er den saltbagte selleri, som du finder i vores veganske JulemåltidsKasse. Den bliver pakket ind i salt, før den kommer i ovnen, og bliver så at sige tilberedt i sin egen damp inde i saltpakken. Den smager rigtig godt i sig selv, men den rene smag af selleri bliver løftet af, at man drypper aromatisk urteolie og grillet, sødmefuld citronsaft henover. Og som ved et trylleslag bliver den ydmyge selleri løftet, så den både i smag og udseende passer til et flot og festligt julebord! 

Ikke bare en vegansk kopi

Måltidet i Den Veganske JulemåltidsKassen er ikke bare en vegansk kopi af den klassiske julemiddag. Det synes vi ville være synd – selvom der selvfølgelig er gode, gamle jule-kendinge at finde på menuen i form af fx rødkål, grønkål og citrusfrugter. Måltidet er sammensat, så det kan spises som buffet – eller som et måltid i flere dele, hvis det passer bedre til aftenens program. Vores kokke har lagt vægt på, at julemiddagen byder på mange forskellige konsistenser og smagsindtryk, så man som veganer ikke kun sidder med en enkelt salat eller den måske lidt 70’er-agtige nøddepostej. Julemaden er først og fremmest et festmåltid, og derfor har vi også kælet ekstra for detaljerne i vores bud på en vegansk julemiddag, der blandt andet frister med pirogger med cremede svampe, rødkålssalat med appelsin, valnødder og æble og en steg af tofu og seitan. Samtidig synes vi også, det er vigtigt, at man kan være med til de madtraditioner, som juleaften også indeholder for mange mennesker – og derfor er der fx også risalamande til dessert (naturligvis i en vegansk udgave). Det veganske julemåltid vil også snildt kunne stå side om side med julens traditionelle kødretter, hvis man får både kødspisere og grøntsagsgnaskere til bords juleaften. Og lur mig, om ikke det veganske julemåltid kan trække misundelige blikke fra de kødspisende gæster – jeg skal i hvert fald hjem og overtale familien til, at der skal saltbagt selleri på julebordet i år.

Glædelig grøn jul!

Saltbagt selleri med urteolie og grillet citron

Ingredienser
1 knoldselleri
1 kg salt
1 fed hvidløg
1/2 bundt oregano
1/2 bundt persille
1 1/2 dl olivenolie
1 citron

Selleri
Tænd ovnen på 180 grader. Skur sellerien, og skær top og roddel fra. Bred et stykke bagepapir ud på bordet. Fordel et godt lag salt på, og læg selleri ovenpå. Fold bagepapiret op om sellerien, drys mere salt ned langs knolden og på toppen. Sno papiret sammen i toppen, og bind en snor omkring. Sæt sellerien i ovnen, og bad den helt mør i 1 1/2-2 timer. 

Urteolie
Skyld og afdryp krydderurterne. Plud de groveste stilke fra. Pil hvidløg. Kom hvidløg, krydderurter, lidt salt og olivenolie i en blender, og kør det til en glat, grøn olie. Tilsæt evt. lidt mere olie, hvis den bliver for tyk. 

Grillet citron
Skyl citronen, og flæk den. Læg citronen på en hed grillpande, og grill den smukt stribet og gennemvarm.

Servering
Bryd saltet af sellerien, og skær den yderste meget salte overflade fra. Skær sellerien i både, anret dem på et fad og dryp urteolie og grillet citronsaft over.