×
×

Mød os i december

Så blev det endelig december, og det betyder, at vi endelig kan tage hul på julen – hjerternes fest. En måned hvor vi tager os ekstra god tid til at hygge med vores nærmeste. I december skaber vi de perfekte rammer til at julehygge, når vi inviterer til julefællesspisning, julecafé og brunch. Så tag dine nærmeste under armen og mød os på Krogerup Avlsgaard eller i Nordhavnen. Rigtig glædelig december. 

Fællesspisning med Husted Vin på Krogerup Avlsgaard

Kom med til fællesspisning på Krogerup, når vi serverer et skønt grønsagsfyldt måltid og introducerer jer for nogle af de passionerede mennesker, der leverer spændende produkter til Aarstidernes gårdbutik

Til denne fællesspisning får vi besøg af Husted Vin, som er en af vores dygtige vinleverandører. De vil lede os ind i vinens univers, fortælle om dem selv og hvordan de ser vin i en nutidig kontekst. Det er derudover en god mulighed for at få en kompetent vejledning om vin til julemiddagen. Billetten er gratis for dig og én ledsager, hvis du er kunde hos Aarstiderne - gå ind på Din side og find din rabatkode.

Krogerup Avlsgaard, Humlebæk
5. december kl. 18

Julefællesspisning

Kom med når vi inviterer til julefællesspisning på Krogerup Avlsgaard eller i vores café på Götebord Plads i Nordhavn. Til disse fællesspisninger serverer vi et dejligt måltid med et kæmpe drys af jul. 

Billetten er gratis for dig og én ledsager, hvis du er kunde hos Aarstiderne - gå ind på Din side og find din rabatkode.

Krogerup Avlsgaard, Humlebæk
4., 6., 11. og 12. december kl. 18

Göteborg Plads, Nordhavn
3., 4., 5., 6., 10., 11. og 12. december kl. 17 og 19

Julecafé

Vi inviterer til julecafé alle weekender frem til jul fra kl. 12-16 på Krogerup Avlsgaard. Vi har sørget for at give menuen et strejf af jul og serverer traditionen tro, vores populære DuckDog med confiteret and og lækker grøn topping. Du kan naturligvis også vælge den vegetariske variant –  VegeDog.

Der vil også være masser af lækkerier at vælge imellem! Friskbagte vafler med lidt bergamotte i dejen, serveret med æblekompot og flødeskum eller måske en kæmpe vaniljekrans? Til de voksne har vi en ny spændende julekage med porter og selvfølgelig julens drik – glögg. I år er den brygget på bornholmske havtorn og de klassiske varme julekrydderier, mmh!

Julecaféen holder også åbent mandag d. 23 december fra kl. 11-17. Så kig forbi hvis du mangler de sidste indkøb til julemiddagen, en julegave (den nye fermenteringsbog måske?) eller bare gerne vil nyde ventetiden med lidt julehygge og et glas glögg. 

Alle weekender frem til jul fra kl. 12-16
Mandag d. 23 december fra kl. 11-17

Vi holder også åbent mellem jul og nytår, hvis du skal købe ind til nytårsmenuen eller bare trænger til en kop kaffe at varme dig på efter en gåtur i marken  lidt luft og røde kinder kan være tiltrængt efter al julemaden. 

D. 27. til 30. december fra kl. 11-18
Find mere information på Gårdbutikkens facebook-side her

Brunch fællesspisning

Vi inviterer til brunch-fællesspisning på Krogerup Avlsgaard og i Nordhavnen. Kom med og start dagen med et lækkert måltid, fyldt med grønne elementer.

Krogerup Avlsgaard, Humlebæk
7., 8. og 15 december kl. 10

Göteborg Plads, Nordhavn
6. (få pladser) og 7. (venteliste) december kl. 11

Café Nordhavn

Du er også altid velkommen til at kigge forbi vores café i Nordhavnen, hvis du skal have stillet kaffetørsten eller den søde tand.

Tirsdag-Lørdag fra kl. 10
Göteborgplads 14, Nordhavn