Ved denne tid sidste år fik vi kontakt med et økologisk drivhus, der stod tomt syd for Køge. Vi havde i længere tid leget lidt med idéen om, hvad og hvordan man kunne dyrke i et uopvarmet drivhus i Danmark over vinteren. Grøntsager dyrket i opvarmede drivhuse i Danmark sætter nemlig generelt et stort klimaaftryk. Derfor henter vi også udenlandske varer hjem, når sæsonen herhjemme slutter, fordi det sætter et langt mindre aftryk. Men uopvarmede drivhuse kan være en del af løsningen til at dyrke grøntsager i længere tid under danske himmelstrøg.

"Det er os, der huserer, og ugen igennem høster løs til jeres middagstallerkener. Og vi har tænkt os at fortsætte øvelsen."

Vi fik lov til at bruge et lille hjørne på 1200 m2 i drivhuset, og begyndte at eksperimentere med 80 forskellige sorter. Frøene blev plantet og vi fik hjælp fra vores gartnere på Krogerup Avlsgaard, som ugentligt besøgte planterne. I november og frem til jul, høstede vi en masse flotte varer, som især blev brugt til Dogmekassen. Samtidig var der også en del ting, der ikke lykkedes, men sådan er det jo med eksperimenter.

Forlængelse af den danske sæson

Det blev en af de mildeste vintre i mands minde, så vi fik kun enkelte frostskader (altså planterne). Til gengæld var der usædvanlig lidt sol i det sene efterår og henover vinteren, så vi havde også en noget svag vækst fra de kære planter, der stod og manglede lidt sol. Men ferske hvidløg, broccoliskud, små nye gulerødder, hestebønner og meget andet fik vi høstet flittigt af allerede i marts. Det er en velsignelse at hente den slags friske varer så tidligt på året.

Nu til dags er grøntsagsdyrkning i væksthus en sjældenhed i gartnerierhvervet. Det er næsten kun de meget strømlinede produktioner af tomater, agurker og lidt røde og grønne pebre, der stadig fylder noget i landskabet. For 20-30 år siden havde enhver grøntsagsavler et drivhus suppleret med en anselig mængde drivbænke af forskellig art, der kunne producere et væld af forskellige tidlige og sene grøntsager, så der var forsyninger til en del af vinterhalvåret. Vi blev da også bidt af projektet og udvidede til en god hektar, dvs. omkring 10.000 m2 . Måske nogle af jer i de forløbne måneder har bemærket salater, forårsløg, græsk basilikum, spinat, dild, koriander og meget andet, der kommer fra KøgeVæksthus. Det er os, der huserer, og ugen igennem høster løs til jeres middagstallerkener. Og vi har tænkt os at fortsætte øvelsen. Specielt er vi meget spændte på, hvor meget vi kan høste fra efterårsferien til jul, da det er den tid, hvor vi normalt siger farvel til de hjemlige bladgrønttyper og overgår til de sydeuropæiske af slagsen. Men mere om det senere på året.

Række efter række med småplanter sættes i jorden. Her er det kollegaer fra Aarstidernes kommunikationsteam, der giver en hånd med. Mere end 80 forskellige sorter er blevet afprøvet, og de bedste dyrker vi og putter i kasserne.

Fremtidens fødevarekæde

I den lidt større sammenhæng har vi taget fat i dette drivhusprojekt, som blandt andet handler om at tage vare på jorden, skabe et CO2-regnskab i balance og lokale løsninger. Mange af jer ser til dagligt madog opskrifts-siden af vores virke, men til enhver madforsyningskæde hører et landbrug og et distributionssystem; herunder dyrkningsformer, naturpåvirkning, sociale relationer og meget andet.

Hos Aarstiderne arbejder vi konstant med at udfordre os selv, hinanden, vores avlere og leverandører til at tænke endnu mere i bæredygtige retninger, der kan forme fremtidens fødevarekæder. Uopvarmede drivhuse i mange former, størrelser og funktioner er helt sikkert en del af løsningen.

Her, syd for Køge, arbejder vi på at forme fremtiden, og vi glæder os til at fortælle mere senere på året.