×
×

Mød Aarstiderne i virkeligheden

Et fysisk møde kan bare mere! Derfor har vi i efterhånden mange år inviteret til fællesspisninger her hos Aarstiderne med stor succes. Som online-forretning er det ikke givet, at vi får muligheden for at stå ansigt til ansigt med vores kunder – og det vil vi meget gerne! Vi inviterer derfor til fællesspisninger, hvor du sammen med andre kunder mødes med os omkring et måltid.

"Foruden smag er relationer og historier en vigtig brik i fællesspisningen. Til flere af fællesspisningerne får I selskab af en af vores kollegaer, som vil fortælle om Aarstiderne."

Mød os – uanset hvor du bor

Dette forår byder på fællesspisninger rundt om i hele landet. Vi inviterer indenfor på vores to gårde – Krogerup Avlsgaard i Humlebæk nord for København og på Barritskov mellem Vejle og Juelsminde – samt i vores fine spisestue i Københavns Nordhavn.

For nogle kunder kan det være langt at rejse for en fællesspisning – så derfor kommer vi også ud til jer. I løbet af foråret pakker vi bilen med grøntsager og kører ud i det ganske land. Vi kommer bl.a. forbi byer som Aarhus, Herning, Varde, Aalborg, Silkeborg, Brande og Hjørring.

Smagen er på menukortet

Smag er en central del af alle måltider, og derfor vil du til fællesspisninger også opleve, at vi eksperimenterer med fx fermentering og nye smagssammensætninger. Vi arbejder på at servere måltider, som overholder 80/20-princippet. Det vil sige, at måltidet er baseret på mere end 80 % grønt og mindre end 20 % animalsk – og det kræver, at vi er åbne over for nye smagssammensætninger, der i højere grad baserer sig på planteproteiner. De fermenterede sager, som vi ynder at bruge i vores måltider, giver en smagsoplevelse, der breder sig i munden og giver måltiderne kant. Indrømmet; man skal måske lige vænne sig til smagen, men når først du har prøvet det, er vi sikre på, at du vil blive forelsket i de mange nye smage. 

I løbet af et liv spiser vi i gennemsnit mere end 28.000 aftensmåltider. Vi håber, du er frisk på, at bare ét af dem bliver anderledes grønt og fyldt med fermenterede råvarer.

Chili sin carne med indslag fra det fermenterede univers vil fx være en af de smagsoplevelser, som du vil blive præsenteret for til vores fællesspisninger.

Mød landmanden eller direktøren

Foruden smag er relationer og historier en vigtig brik i fællesspisningen. Til flere af fællesspisningerne får I selskab af en af vores kollegaer, som vil fortælle om Aarstiderne – set fra deres position i virksomheden. De giver en unik fortælling og tager os med ind i deres tanker om, hvordan virksomheden ser ud fra deres perspektiv. Du vil kunne møde alt lige fra landmanden til direktøren.

Fællesspisningerne er gratis, hvis du er kunde hos Aarstiderne (vi sender dig en mail med invitation til fællesspisningerne, så hold øje med din indbakke). Har vi ekstra plads ved bordene, sætter vi billetter til salg, som alle har mulighed for at købe. Se hvor og hvornår vi holder fællesspisninger på aarstiderne.nemtilmeld.dk.

Vi glæder os til at møde jer!

KOM TIL EN AF DE KOMMENDE FÆLLESSPISNINGER

Krogerup Avlsgaard, Krogerupvej 3, 3050 Humlebæk
Fx 27.-28. februar eller 4.-5.-6. marts (alle dage kl. 18)

Nordhavnen, Göteborg Plads 14, 2150 Nordhavn
Fx 25.-27.-28. februar eller 3.-5.-6. marts (kl. 17 & kl. 19)

Barritskov, Barritskovvej 34, 7150 Barrit
Fx 27. februar eller 4. marts (begge dage kl. 17)

Vi afholder også fællesspisninger rundt om i landet og kommer bl.a. forbi byer som Odense, Aarhus, Herning, Varde, Aalborg, Silkeborg, Brande og Hjørring. Du kan se hvor og hvornår vi kommer forbi, ved at klikke herunder: 
Fællesspisninger på Fyn
Fællesspisninger i Jylland