I en spørgeskemaundersøgelse blandt Aarstidernes kunder, spurgte vi, om de oplevede at have mindre madspild efter at være begyndt på måltidskasserne. Det viste sig, at tre ud af fire vurderede, at måltidskasserne var med til at reducere deres madspild. Men kampen mod madspild kan ikke alene ske i folks køkkener. Vi, som agerer bindeled, må også tage ansvar for at reducere spildet gennem vores egen forsyningskæde.

Derfor har vi i Aarstiderne i mange år arbejdet målrettet på at redde råvarer fra at ende som spild. Fx forsøger vi at fylde fadeburet med fermenterede fødevarer og kompostere overskudskål og kartofler – og så tilpasser vi mængden af råvarer i måltidskasserne til de antal personer, som får den – dvs. at en kasse til én person får et mindre kålhoved end kasser til flere personer.

Hvordan gør Aarstiderne det så?

Arbejdet med at reducere spild begynder allerede i vores samarbejde med leverandørerne. Her forsøger vi at skabe balance mellem, hvad der kan høstes, og hvad der kommer på bordet. Ved hjælp af vores digitale leverandørportal melder avlerne ind, hvilke afgrøder, som er klar til høst og vores kokke kan derefter sammensætte den kommende uges opskrifter efter, om der står savoykål eller squash klar på marken. Portalen giver os et overblik over præcis hvilke typer af salater og hvor mange ton gulerødder, der er at gøre godt med, når menuerne sammensættes.

"Tre ud af fire vurderede, at måltidskasserne var med til at reducere deres madspild."

Det er noget af et puslespil, der lægges hver uge – da vi også samtidig prøver at forudse, hvor mange måltidskasser der bliver solgt. Det puslespil sikrer, at vi ikke får købt for mange varer hjem. Når alle ugens kasser er pakket, står vi i gennemsnit tilbage med omkring 3% af de indkøbte varer. For disse sidste 3% træder et nyt kredsløb i kraft.

Sådan redder vi rødbeden

De sidste 3% inkluderer bl.a. grønt, frugt, kød, fisk og mejeriprodukter. Her laver vores kokke på Krogerup Avlsgaard og Barritskov en del af de overskydende varer om til frokoster til personalet, mens andre varer bliver solgt i vores gårdbutik. Vi har desuden en aftale med FødevareBanken, der henter overskudsvarer, som så går til sociale organisationer, der laver måltider til nogle af landets mest udsatte borgere.

Det hænder også, at vi sender overskydende frugt og grønt videre til vores venner hos Frankly Juice, som straks sender varerne en tur i saftpresseren. Det kan også gå til vores egne fermenteringsfanatikere, der knuger kål og krydderurter til kraftfulde krauter, som kan gemmes. Det, vi ikke selv kan spise, får kreaturerne, eller også henter Dyreværnet det til deres kaniner og andre grøntsagsgnavere.

De rester af frugt og grønt, der måtte være tilbage, komposterer vi og bruger til jordforbedring på vores egne marker på Krogerup Avlsgaard, hvor vi har en stor kompostbunke, vi nænsomt passer. Til sidst står vi i snit tilbage med ca. 1% af de varer, vi har indkøbt. De bliver afhentet af Daka Refood, som omdanner madaffaldet til biogas og gødning. På den måde bliver madspildets næringsstoffer recirkuleret tilbage til jorden.

Du kan i vores madspildstragt danne dig et overblik over, hvordan vi arbejder mod madspild.

Sammen om forebyggelse af madspild

Aarstiderne har på den måde i mange år arbejdet med at reducere spild og følge FN’s verdensmål om at halvere det globale madspild. Derfor deltog vi også d. 29. september på Danmarks første officielle madspildsdag, hvilket er samme dato som FN’s internationale af slagsen. På dagen opfordres alle verdens lande til at sætte fokus på at forebygge og reducere tabet af fødevarer.

Men vores arbejde for at redde rødbeden og andre råvarer fortsætter naturligvis alle årets øvrige 364 dage gennem hele forsyningskæden – både i produktionen, i vores planlægning af måltiderne, i pakkeriet, distributionen af varerne, og helt sikkert også hjemme i jeres køkkener.

FN's Verdensmål 12.3

Halvér det globale madspil pr. person

Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.