×
×

Aarstiderne åbner ny Gårdbutik

Vi er nogle heldige kartofler i Aarstiderne. Vi har nemlig fået fingrene i et lokale, eller rettere sagt en lade, i det helt nye grønne mødested i København: BaneGaarden.

Her bugner hylderne af alle de varer, du kender fra Aarstidernes univers – og mere til.

BaneGaarden er et grønt univers, som Aarstidernes stiftere Thomas Harttung og Søren Ejlersen i samarbejde med eksterne partnerne har opbygget. Her er der ud af forladte, faldefærdige lader, nu skabt et sted, hvor den bæredygtige fremtid dyrkes – og Aarstiderne er selvfølgelig med. Derfor kan du nu også møde os i vores helt nye gårdbutik i Sydhavnen i København.

Gårdbutikken har vi kaldt for Jordens Bedste Købmand. Her bugner hylderne af alle de varer, du kender fra Aarstidernes univers – og mere til. Butikken har det helt store udvalg af frugt og grønt, samt et solidt bagkatalog af kolonialvarer, drikkevarer og produkter, som du kan bruge i dit køkken – med alt fra opbevaringsnet og indpakningspapir af bivoks til køkkenknive og stegepander.

Vi vil selvfølgelig også gøre vores bedste for, at du altid kan finde nye, skøre og skæve produkter lige fra fingerlime til Buddhas hånd, samt have et stort udvalg af lokale råvarer i sæson, dyrket af de dygtigste avlere i nærheden. Fx er Kiselgården, lige uden for Holbæk, blandt de første, som sender varer til butikken.

Rødder fra Aarstiderne

De medarbejdere du møder i Jordens Bedste Købmand har rødder i Gårdbutikken på Krogerup Avlsgaard og fra Aarstidernes Fællesspisninger. De er derfor godt klædt på til at tage en snak om alt lige fra store smørkål til små røde hvidløg. Du er altid velkommen til at komme forbi og blive inspireret til dit næste måltid.

I fremtiden inviterer vi til fællesspisninger i naboladen

Vi savner virkelig at mødes med jer – vores kunder – og derfor glæder vi os ekstra meget til at se jer i nye omgivelser når myndighedernes restriktioner igen måtte tillade det. Vi kommer nemlig også til at lave fællesspisninger i laden skråt overfor gårdbutikken, hvor vi dækker op til fællesspisninger og gode stunder. Laden er indrettet med lerklinede farverige vægge, genbrugsmøbler og en har særlig atmosfære, der oser af hygge og inspiration.

Når vi igen må forsamles, inviterer vi alle vores kunder til fællesspisning – uden beregning - en gang om året. Her vil I kunne møde Aarstiderne og se, hvem vi er bag måltidskasserne. Fællesspisningerne vil tage udgangspunkt i vores syn på smag, og vi vil fortælle om, hvordan vi ser på fremtidens fødevaresystem. Det er altid nogle virkelige hyggelige aftner, hvor vi kan møde hinanden til et fælles måltid – selvfølgelig med behørig afstand.