Foråret er så småt over os, og solen begynder at stå højere på himlen. Jorden varmes op, og planter og mikrober vækkes. Det kribler voldsomt i jorden, i skovbunden, i haven og i vores fingre. Tålmodighed er en dyd lige nu, for på Aarstidernes gårde er det altid med stor spænding, at vi går ind i foråret.

Vi har mange bolde i luften, der er afhængige af, hvordan foråret forløber. Det vekslende klima gør, at vi ikke bare kan regne med, at det bliver som ”det plejer”. Markerne skal tørre op, før vi kan færdes på dem med traktorer, og jordtemperaturen skal gerne være godt et par grader, før den er til at arbejde med. Og endnu varmere før korn og de tidligste grøntsagsfrø vil spire.

"Årets første ture i traktoren foregår med tungen lige i munden og blikket rettet lige så meget bagud som fremad."

Når man arbejder med økologi og biodynamik, er vi helt afhængige af næringsstoffer fra det biologiske system, og her er varmen en meget vigtig faktor. Organisk materiale som planterester og husdyrgødning, nedbrydes af mikroorganismer, der frigiver de næringsstoffer, planterne kan optage gennem deres rødder. De komplicerede processer øges ved højere jordtemperaturer, hvilket oftest passer helt perfekt med planternes øgede behov fornæringsstoffer hen over foråret og sommeren. Men et meget koldt forår kan give en langsom frigivelse og derved sinke planternes vækst. Det er helt naturligt, og ligesom solskinstimer, nedbør og vind, er det en af de faktorer, vi mennesker ikke kan kontrollere – ikke ude på markerne i hvert fald.

I grøntsagsdyrkningen benytter vi ofte fiberdug - lette hvide duge - til at sikre lidt drivhusvirkning til de tidligste hold afgrøder. Den beskytter mod nattefrost og dæmper vindens afkøling, så også jorden bliver et par grader varmere. Da det er meget bekosteligt og arbejdskrævende, er det ikke en metode, der bruges til fx kornproduktion.

Markerne gøres klar

På Krogerup Avlsgaard i Humlebæk har vi to grønne fokusområder. Grøntsager dyrket i Fælleshaverne, hvor ca. 90 familier dyrker grøntsager i et dyrkningsfællesskab med virtuel undervisning, og hos Haver til Maver, der tilbyder skolebørn en førstehåndsoplevelse gennem hele dyrkningssæsonen med dyrkning og madlavning over bål.

Kornet på de store arealer fordeler sig i år over godt 50 hektar rug til brød, ca. 40 hektar med maltbyg til øllet, og 20 hektar med grynhavre, samt græsmarker til både kvæg og som ingrediens i komposten. Vi dyrker som de foregående år maltbyg til Kølster Malt & Øl, der har deres malteri og bryggeri her på gården.

I første omgang behandler vi jorden stort set ens på både grøntsags- og kornarealer. Først tilført kompost, og måske kalk, hvis jordprøverne tilsiger det. Herefter bliver de klargjort med diverse redskaber, typisk et par overkørsler med en tallerkenharve. Det kræver både planlægning og præcision under udførslen for at undgå, at jorden bliver trykket for hårdt af traktorens hjul. Årets første ture i traktoren foregår med tungen lige i munden og blikket rettet lige så meget bagud som fremad.

På Krogerup Avlsgaard har Fælleshaverne gennem de seneste år tilbudt at dyrke grøntsager i fællesskab.
I år bliver det et dyrkningsfællesskab for ca. 90 familier, som vil modtage virtuel dyrkningsundervisning via video og online spørgetimer med en gartner.

Er der en stor flok måger bag traktoren, er det tegn på mange regnorme og en sund, levende jord. Selv om mågerne får sig et festmåltid, vil der være rigeligt med orme til at genetablere bestanden og alle de gode virkninger, ormene giver jorden. Det, der virkelig tæller her, er, om der er føde til en stor ormebestand.

Præcis hvornår vi sår, kommer an på flere faktorer. Jorden skal være bekvem, det forudgående jordarbejde skal være udført i godt føre, så jordstrukturen ikke lider overlast. Kornets såsæd placeres på en fast bund af fugtig jord, trykkes let ned, så der er god ensartet kontakt til fugten, og dækkes derefter med 3-4 cm løs muld. Mulden må ikke må være alt for småkornet, da det let blæser væk, og ikke for hårdt presset sammen, for at undgå at fugten trækker helt op til overfladen og fordamper. Godt, vi har maskiner, der kan udføre dette præcisionsarbejde på de store arealer.

Helt grundlæggende er det meget spændende og dynamisk at arbejde med planter og jord – ikke to år er helt ens.