×
×

Giv os din bedste idé

Kender I det, når man først har fået en idé ind i hovedet, og den er svær at glemme igen? I Aarstiderne har vi faktisk et sted, hvor du kan skrive den insisterende idé ned. For udover vores måltidskasser og frugt- og grøntkasser, så har vi også IdéKassen. IdéKassen er en online ”kasse”, der er til for at give jer, vores kunder, et sted til alle de gode idéer, som I kunne tænke jer at give videre til os.

Uanset om det er en helt ny kasse, du savner, flere varianter eller noget helt tredje – så glæder vi os til at høre alle dine idéer og ønsker!

Så går du rundt med en idé til en ny måltidskasse, varer du mangler eller forslag til forbedringer, så fortæl os det i IdéKassen. Når du har sendt din idé, kan andre stemme på den, og på den måde kan vi holde øje med efterspørgslen og tage dem op til bedømmelse.

Sammen med mit team, sidder jeg klar til at kigge på idéerne. Vi sorterer og sætter statusmærker på dem, så du kan se, om de er under bedømmelse eller måske er i gang med at blive udviklet. Det kan også ske, at din idé allerede findes, og så vil vi guide dig i den rigtige retning.

Vi kan ikke love, at alle idéer bliver ført ud i livet, men vi har tidligere tilføjet nye kasser, varianter og funktioner baseret på jeres inputs i IdéKassen. Så uanset om det er en helt ny kasse, du savner, flere varianter eller noget helt tredje – så glæder vi os til at høre alle dine idéer og ønsker!