×
×

Online købmand med alt til hverdagen

Måske du ligesom os har drømt om, at du lige kunne få en liter mælk, en klase bananer eller en enkelt agurk til madpakken med, når du sad og bestilte din måltidskasse hos Aarstiderne. Den gode nyhed? Det kan du nu! Vi har nemlig åbnet en online købmandsbutik, hvor du kan købe alt til hverdagen – præcis i de mængder og sammensætninger, du ønsker. Du finder over 700 varer i butikken, som alle er udvalgt med omtanke. Det vil sige, at du kan handle online hos os præcis, som du ville gøre i en af vores gårdbutikker. For os handler det nemlig om at give dig mulighed for nemt at få fingrene i jordens bedste råvarer.

Altid økologisk. Altid den samme gode kvalitet
Det kan måske lyde lige lovlig storslået at kalde noget ’Jordens Bedste’. Men udover en reel ambition om at skabe den bedste digitale platform for indkøb af dagligvarer ligger det også i navnet, at de varer vi har på hylderne, er nøje udvalgt. Produkterne er alle valgt ud fra vores strenge kriterier for kvalitet, bæredygtighed, sporbarhed og økologi. 

Produkterne er alle valgt ud fra vores strenge kriterier for kvalitet, bæredygtighed, sporbarhed og økologi.

Inspiration til indkøb
I Jordens Bedste Købmand kan du også finde vejledning og inspiration til, hvordan du får det bedste ud af råvarerne. Hver uge guider vores kokke og købmænd dig med indkøbslister og opskriftsforslag med de råvarer, der er i sæson netop nu. Eller du kan komme helt tæt på råvarerne og madlavningskunsten i en af vores ugentlige live-udsendelser, hvor kokke, produktudviklere og leverandører står klar til at svare på dine spørgsmål.

Få indflydelse på butikken
Vi er nået langt, men udvikler os stadig. I øjeblikket tester og former vi forretningen sammen med en masse forrygende kunder, der får leveret måltidskasser, som de plejer, men samtidig har adgang til vores nye sortiment i købmandsbutikken. Den kundefeedback, vi får, bruger vi løbende til at gøre butikken endnu bedre indtil den endelige lancering i begyndelsen af 2022.

Tag et smugkig – og tilmeld dig – på beta.aarstiderne.com.

KØBMANDSBUTIKKEN, DER HAR ÅBENT HELE DØGNET


I Jordens Bedste Købmand kan du vælge at blive ’beta-kunde’. Du får adgang til mere end 700 særligt udvalgte varer og mulighed for selv at bestemme sammensætningen af din indkøbskurv. Vil du have endnu flere fordele, kan du blive medlem af Jordens Bedste Købmand og blandt andet få 10% rabat på alle varer -
også måltidskasser - samt fri fragt. Du kan blive medlem her