×
×

Få inspiration med Aarstidernes anbefalinger

Hver måned kan du med vores anbefalinger finde forslag til retter og indkøb. Anbefalingerne tager udgangspunkt i sæsonens varer, om det er vintergrøntsager, stenbiderrogn eller vandmelon. Du finder et væld af forslag til morgenmaden, frokosten, desserten, hverdagen eller gæsterne, som alle er kendetegnet ved at være nemme, sæsonprægede og fulde af friske råvarer.

"Du finder et væld af forslag til morgenmaden, frokosten, desserten, hverdagen eller gæsterne."

Fleksibel opskrift

Vores anbefalinger fungerer sådan, at du kan få alle ingredienserne i kurven med et klik. Du kan også regulere antallet af varer, hvis du nu får gæster, eller sortere honningen fra hvis du allerede har den stående. Du får altså en hel opskrift leveret lige til døren – eller har fuld fleksibilitet til selv at vælge fra eller til.

Simpel, smagfuld pasta

Du finder alle vores anbefalinger her, eller du kan blive inspireret herunder til en syditaliensk spaghetti puttanesca. Du kan have retten klar på stort set den tid, det tager at koge pasta. Det smukke ved puttanescasaucen er de dybe og aromatiske smage, man kan trylle frem på ganske kort tid. Du får altså en fyldig og harmonisk pastasauce fuld af umami, syre, salt og dybde. Lækkert og nemt.

Opskrift: Spaghetti Puttanesca 

Ingredienser:
500 g spaghetti
1/2-1 bundt persille
2 fed hvidløg
4 spsk. udstenede sorte oliven
3-4 saltede ansjosfileter
2 spsk. kapers
1 dåse hakkede tomater med basilikum
Olivenolie
Salt
Evt. tørrede chiliflage

Fremgangsmåde:
1. Sæt en gryde vand over til pastaen. Salt vandet, så det er lige så salt som tårer.
2. Skyl persillen, hak den fint, og sæt den til side. Pil hvidløget, og hak det fint.
3. Dræn olivenene, og hak dem groft. Dræn ansjoserne for olie. Skyl kapersene for salt, og hak dem groft.
4. Vælg en stor pande (evt. en sauterpande, hvis du har det) til at lave saucen, da pastaen skal vendes i den. Sæt panden på middel varme, tilsæt 4-6 spsk. olivenolie, hvidløget og ansjosfileterne. Steg det hele, uden at hvidløget tager farve, 2-3 min.
5. Kom kapers, oliven og evt. lidt chili på panden. Steg kapers og oliven 1-2 min., så alle smagene trækker ud i olivenolien.
6. Hæld tomaterne på panden, og rør rundt. Lad saucen simre videre.
7. Kog pastaen til den er 'al dente', dvs. den stadig har lidt bid. Saucen må gerne tykne, mens pastaen koger.
8. Smag på saucen, og krydr med salt, hvis den har brug for det.
9. Når pastaen er næsten færdig, løftes den op af gryden, og kommes i saucen (det gør ikke noget, hvis der hænger lidt vand ved).
10. Vend pastaen i saucen, så pastaen bliver dækket. Hvis saucen er meget tyk, kan du tilføje lidt kogevand fra pastaen.

Servering:
Drys persillen over retten, og vend en sidste gang. Server spaghetti puttanesca i dybe tallerkener.