Indimellem kan du i Aarstiderne støde på produkter fra biodynamiske landbrug. Da vi begyndte med Aarstiderne, var der alt for få af den slags produkter, men i dag er der efterhånden mange at finde i hele Europa. Faktisk dyrker vi også vores egne gårde biodynamisk. Vi begyndte med Barritskov i Østjylland i 2007 og har øvet os i et par år, indtil vi fik Krogerup Avlsgaard i Humlebæk med på vognen.

Men lad os lige tage det fra en ende af.

Hvornår begyndte biodynamiske landbrug?
I 1920’erne begyndte de større gårde og godser at bruge nye kunstgødningstyper. Efter et par års brug af kunstgødning syntes en gruppe landmænd i det sydlige Tyskland, at de kunne se, der skete forandringer med jorden. De fik kontakt med filosoffen og antroposoffen Rudolf Steiner, som afholdt en række foredrag, hvor han gav elementer/ideer, der kunne arbejdes med, hvis et livskraftigt og harmonisk landbrug for planter, dyr, mennesker og kloden skulle udvikles.

I årene efter gik flere gårde, især i Tyskland, i gang med at udforme de ideer i praksis, som blev grundlaget for det biodynamiske landbrug, vi kender i dag. Det var før, vi kendte til udtrykket ’økologisk landbrug’ der kom til i 1970´erne.

Man tror på, at drøvtyggere har helt specielle egenskaber, der fremmer et livskraftigt landbrug.

Hvordan drives et biodynamisk landbrug?
Et biodynamisk landbrug er godkendt efter de samme regler som et økologisk landbrug. Derudover følger de særlige biodynamiske regler:

• Det skal have drøvtyggere (køer, får eller geder), så der skabes en sammenhæng på gården. De skal ikke afhornes, som det ellers er praksis på de fleste gårde i dag. Man tror på, at drøvtyggere har helt specielle egenskaber, der fremmer et livskraftigt landbrug. 

• En biodynamisk gård skal så vidt muligt være selvforsynende med foder, gødning og næringsstoffer.

• Der bruges otte præparater på marken eller som tilsætning til husdyrgødningen, som fremmer omsætningen af næringsstoffer og skaber balance på bedriften. De to vigtigste er humuspræparat og kiselpræparat. Humuspræparatet er lavet af komøg, der puttes i et kohorn og graves ned i jorden vinteren over. Det blandes i vand og sprøjtes ud på markerne kort tid efter såning, typisk i foråret, hvor det siges at fremme jordkræfterne. Kiselpræparatet består af kiselmel (kvarts), som gives til afgrøderne før blomstring for at fremme fotosyntesen og modningen af planten.

• Derudover tilsættes gødningen seks præparater for at fremme omsætningen af næringsstoffer. De er: brændenælde, mælkebøtte, røllike, egebark, baldrian og kamille.

Biodynamikerne ønsker at pleje og udvikle jordens frugtbarhed, så der kan dyrkes fødevarer af en kvalitet, som styrker menneskets fysiske, sjælelige og åndelige udvikling. Det er altså en holistisk tilgang, som indbefatter mere end det rent fysiske. Derfor nyder jeg altid at besøge de biodynamiske ejendomme. Her er der nemlig ofte et mylder af mennesker, som alle har mange forskellige gøremål og er optaget af mange andre forhold end kun landbruget.

Biodynamik i Danmark I Danmark er der godt 50 biodynamiske gårde, der er godkendt som biodynamikere. Derudover er der en del, der bruger de biodynamiske principper, men ikke har behov for godkendelsen – heriblandt mange småbrug og haveejere.

Biodynamikerne samles i Biodynamisk Forening, som alle kan være medlem af. Foreningens hjemmeside er biodynamisk.dk, hvor du kan læse meget mere.

Biodynamiske produkter
De biodynamiske produkter dukker fx op i din kasse i form af citrusfrugter fra Sicilien, salater fra Bergamo, kakifrugter fra Valencia, masser af stenfrugt fra Badajoz samt marmalindo-bøftomater fra Almeria. Fra de hjemlige himmelstrøg kan du få biodynamisk gårdmælk fra Naturmælk og mel fra Aurion. De biodynamiske produkter markedsføres under DEMETER-mærket, som kontrolleres af de internationale biodynamiske foreninger.