Vi har som oftest en gastronomisk vinkel, når vi skriver ud til jer, som ofte suppleres med en økologisk vinkel, en råvarevinkel, en havevinkel eller en biodiversitetsvinkel. Indimellem har vi også en klimavinkel; og måske har du allerede set på dit opskriftsark, at vi har tilføjet et overblik på klimaaftrykket for et måltid til én person. I Aarstiderne tror vi på, at vi med små ændringer i vores hverdagsvaner og valg kan bremse klimaforandringerne. Siden 2007 har vi regnet på vores klimaaftryk, og de udregninger har vi årligt udgivet i en CO₂-rapport.

I 2022 tager vi endnu et skridt, og nu måler vi også klimaaftrykket fra vores måltidskasser. Den viden vil vi gerne dele med dig.

"Hver måltidskasse er beregnet, så du nu kan lade klimavenligheden spille med, når du skal vælge, hvilken kasse du skal have næste uge."

Her har du overblikket over klimaaftrykket for et måltid til én person i de respektive måltidskasser:

• De Veganske MåltidsKasser - 450-480 g CO₂
• VegetarKasserne - 530-560 g CO₂
• FlexitarKassen - 690 g CO₂
• BørneVegetarKassen - 740 g CO₂
• Livretter - 930 g CO₂
• 500KalorierKassen - 950 g CO₂
• Jeres Favoritter - 980 g CO₂
• BørnefamilieKassen - 1.010 g CO₂
• KvikKasserne - 1.030-1.110 g CO₂
• ProteinKassen - 1.140 g CO₂
• VerdensKassen - 1.050 g CO₂
• SenseKassen - 1.170 g CO₂
• 10MinuttersKassen - 1.210 g CO₂

Aftrykket har vi udregnet ud fra en database vi har opbygget de sidste par år og som vi løbende bygger videre på, hvor hver enkelt vare i kasserne har fået en CO₂-værdi. Hver måltidskasse er beregnet, så du nu kan lade klimavenligheden spille med, når du skal vælge, hvilken kasse du skal have næste uge. Hver måltidskasse har sin kost- eller spisestil, som afgør, hvilke varer, der kommer i kassen. De tal, der er beregnet for den enkelte måltidskasse er beregnet som et gennemsnit for kassens indhold de sidste 6 måneder. Du kan sætte måltidskassernes klimaaftryk i perspektiv ved at sammenligne med et aftensmåltid, der består af 150 gram kød med sovs og kartofler – sådan et måltid ligger typisk fra 1.500 til 2.000 gram CO₂ pr. kuvert.

Der er efterhånden mange steder, hvor vi kan finde bud på forskellige fødevarers klimaaftryk, men der er ikke én samlet standard for, hvordan man beregner den slags for alle fødevarer. Derfor har vi arbejdet på at indsamle data og udvikle en database, som gør CO₂-beregningerne mulige. Databasen er lavet i samarbejde med softwarevirksomheden, WEMUDA. Deres arbejde har været at finde CO₂-værdier for alle varenumre baseret først og fremmest på danske databaser fra Aarhus Universitet og tænketanken CONCITO. Det har også været nødvendigt undervejs at søge viden fra andre europæiske og amerikanske databaser for at opnå det mest valide resultat. For at sikre et solidt grundlag for vores kortlægning af klimaftrykket på vores kasser, har vi regnet alle kasserne igennem fra 2016 til i dag. Ud fra kortlægningen af data har vi udviklet Aarstidernes eget værktøj, Aarstiderne Food Impact. Heri har alle vores varer fået en CO₂-værdi, så vi kan regne os frem til CO₂-aftrykket af de sammensatte retter i måltidskasserne. Værktøjet kan også beregne fordelingen af plantebaseret og animalsk energi i kasserne.

Så kig en ekstra gang på CO₂-aftrykket, når du kigger efter en ny måltidskasse til næste uge, måske er du klar til at tage et skridt længere i klimaretningen. Maden udgør nemlig godt cirka en fjerdedel af vores personlige klimaaftryk. Vi lover, at vi vil hjælpe med madtips og komponere velsmag, mens klimaaftrykket går nedad. Og så kan vi jo sammen eller hver for sig tage fat i måden, vi dyrker have på, vi køber tøj og møbler på, vores transport og alle de andre steder, hvor vi også kan gøre en forskel for planeten. Har du spørgsmål eller gode idéer, kan du skrive til klima@aarstiderne.com – her vil jeg sidde klar til at besvare dine spørgsmål, og få gode ideer til, hvordan vi kan blive bedre og komme endnu længere med dette spændende og nødvendige område.