×
×

Fra Fyn til Algarvekysten

Vest for byen Faro på Algarvekysten i Portugal, helt præcist ved byen Lagoa, bugner det med smagsoplevelser. På Brian Knudsens farm strækker koriander, persille, timian, mynte, salvie, oregano, purløg, dild og andre urter sig i lange baner. Et samsurium af dufte og smagsoplevelser. 

Brian Knudsen er relativ ny i vores avlernetværk. Tilbage i 2011 rykkede han teltpælene op fra Søndersø på Nordfyn, og tog sammen med sin familie til Algarvekysten for at starte en økologisk farm. I dag har Brian en stor økologisk produktion med stor respekt for naturen. Han har vist os, at han brænder for en bæredygtig, økologisk produktion, at han er innovativ, og at han har lyst til at udvikle sig sammen med Aarstiderne hen over de næste år.

"I dag har Brian en stor økologisk produktion med stor respekt for naturen."

Det, der gør forskellen 

Som vores samarbejde har udviklet sig, har vi kunne foreslå Brian krydderurter, han kunne dyrke, og som vi mener, giver vores opskrifter et ekstra innovativt pift. Det kunne fx være bronzefennikel, thaibasilikum, amarant, kinaløg eller fransk estragon.

Det var sådan, vi fik produceret korianderfrø til måltidskasserne. Vi købte en del af vores friske koriander af Brian, og derfor foreslog vi ham, at han skulle prøve at lade korianderplanterne stå, så blomsterne dannes. Herefter kommer bierne og hjælper med at bestøve blomsterstandene, så frøene bliver dannet. Korianderfrøene har vi efterhånden brugt et godt stykke tid, og du har helt sikkert prøvet at få dem med i din måltidskasse og smagt hvad et lille, velproduceret frø kan gøre for smagen.

Altid i udvikling

Den helt store test sidste sommer var at dyrke friske edamamebønner og det blev til endnu en succes, Derfor kan vi hen over foråret og sommeren få fingrene i dem igen. Det er ret unikt at kunne dyrke friske edamamebønner i Europa, så det er både Brian og vi meget glade for. Brian har i år også dyrket de første røde spidskål til os  også med stor succes.

Og så kan man finde ærter herfra, da han har taget en god, kendt sort fra Danmark, der hedder Utrillo med sig. Led efter Brians kvalitetsvarer i måltidskasserne eller på hylderne blandt vores dagligvarer.