Kok i Aarstiderne Sanne Venlov gør dig klogere på nogle af de mest almindelige krydderurter og hvordan du bedst bruger dem i din madlavning. 

Generelle tips

Du kan bruge alt på krydderurten. Skær de blødere stilke fint. Grovere/træede stilke kan komme med i gryden og fiskes op inden servering. Skær gerne bladene lidt grovere eller riv dem blot fra hinanden med fingrene.

Bland gerne flere forskellige krydderurter sammen til en grøn topping – har du en kvist grønkål eller lidt spinat tilovers, så skær den med.

Krydderurter i potte er nemme at holde og må bare ikke tørre ud. Skårne krydderurter opbevares i køleskabet, hvor de holder sig bedst i et lille glas med vand eller i en lufttæt beholder med et stænk vand. Har du krydderurter tilovers, så blend dem med olie til en smuk, grøn urteolie – eller tør krydderurterne og stød dem i en morter med salt.

 

PERSILLE: Bredbladet persille er lidt sødere, men kruspersillen er mest aromatisk og har noget mere vildskab over sig. Duften af nye danske kartofler vendt med persille er helt uovertruffen. Du kan også bruge persillen til varme, stegte grøntsager eller fisk. Eller vend den i en salsa med grønne tomater, skalotteløg og saltet agurk. 

 

 

TIMIAN: Urten der giver en dyb, rund mellemtone i maden med herbale menthol-noter. Må meget gerne få direkte varme. Kom fx et par kviste med i saucen, eller smid et ordentligt bundt med på panden. Prøv at stege skiver af store, sødmefulde sommerløg ved svag varme til de er helt møre. Kom frisk citronskal og -saft henover sammen med plukket timian, og server de stegte løg med et spejlæg og masser af modnet parmesan.

DILD: Den lille fine ballerina. Sart og mild i smagen med noter af lakrids og peber. Skal ikke have direkte varme, men i stedet drysses over fisk og kartofler eller vendes i råsyltet agurk med chiliflager. Mange forbinder udelukkende dild med det nordiske køkken, men man kan også trække urten i en asiatisk retning, fx som topping på en curry.

 

ESTRAGON: Enhver kok med respekt for sig selv elsker estragon. Man må ikke tro, at den kun fungerer i en tæt legeret smørsauce – for den kan bruges til så meget andet! Estragonens noter af lakrids og nyslået græs giver liv til fx små, grillede gulerødder med citronskal eller glaserede løg. Gem stilkene til syltelage eller eddiker.

 

PURLØG: Det kolde frokostbord kan ikke leve uden purløg. Makrel, kartoffelmadder og krebsehaler vil alle gerne have purløg. Urten er et løg, så den kan få en lidt oxyderet bismag, hvis den står længe – så skær purløget kort tid, inden du serverer. Husk at purløg ikke skal have varme.

 

MYNTE: Urten der er fyldt med æteriske olier, grøn smag og citrusaroma. Du kan sagtens plukke bladene fra stilken, imens du laver mad, men skær bladene lige inden servering. De spæde stilke kan også sagtens bruges. Mynte virker kølende i munden og fungerer i alt fra en sommer-curry med kokosmælk til ærter francaise med hjertesalat.

 

KORIANDER: Koriander er sindssygt aromatisk, så det skal bruges med måde. Skal ikke have direkte varme, men drysses over varme retter ved servering. Jeg kan bedst lide at rive bladene fra hinanden med fingrene – vend både de fintskårne stilke og bladene i en aromatisk topping med thaibasilikum, forårsløg, limeskal, letsaltet agurk og chili, og kør hele herligheden hen over dine stegte grøntsager eller thai salad. 

 

 

ROSMARIN: En urt der skal have varme og fungerer godt på stegte, bagte og grillede grøntsager, hvid pizza og i brød. Alle os nordboere elsker duften af nåletræer – det er godt og trygt, og det dufter rosmarin også af. Oplagt til efteråret, når vi spiser svampe, nødder og rødder. 

 

 

LØVSTIKKE: En gammel køkkenurt og lægeplante, der i en årrække har været ude af folkekøkkenet, men som nu heldigvis er ved at vinde indpas igen. Løvstikke er den ultimative suppeurt, da den smager af både porre, persillerod og selleri på én og samme tid. Smid et par stængler løvstikke i kogevandet til kartoflerne, og de fremhæver på fornemste vis kartoflernes smag.

 

BASILIKUM: Urten med noter af anis, peber og faktisk også lidt hybenrose. Skal helst kun have indirekte varme, men kan også fungere næsten som spinat i en minestrone. Hver gang jeg spiser basilikum, undrer jeg mig over, at jeg ikke spiser det noget mere – for det er jo sindssygt godt.