×
×

Magiske Planter – sommerhøjskole på Krogerup i uge 28

Vinteren synger på sidste vers – og inden længe begynder magien igen. Solen får mere tid og vi får mere lyst til at komme ud og rode i mulden, og se hvordan det begynder at krible, krable og spire på livet løs. Til sommer, hvor jorden er fuld af farver og magiske indtryk, gentager vi succesen fra sidste år med sommerkurset Magiske Planter i samarbejde med vores gode nabo, Krogerup Højskole. Vi inviterer på en fortryllende og sanselig uge i sommerferien, hvor vi sammen skal ud i det grønne, dele oplevelser i naturen og dyrke haven. Det handler om at få jord under neglene og masser af ny viden, der kan bruges i egen have eller baggård.

Nu er det alvor

I begyndelsen af december måned gik Aarstidernes nye platform i luften. Den hedder PLANETAR®. Vi har fortalt om den uge for uge – og det kommer vi til at fortsætte med de kommende måneder. Som danskere oplever vi i disse tider et sandt bombardement af klima-kommunikation. Det kan der siges meget godt om. Men det betyder alt andet lige, at det kan være en udfordring at komme til orde. Derfor undgår vi lange, tørre udredninger og tykke rapporter.

Planetar®

Planetar. Person eller virksomhed, der ser Jorden som en levende planet og sig selv som en del af den. Alle Jordens organismer, også menneskene, indgår i naturens kredsløb. Men mennesket har også evnen til at gribe ind og forandre naturen til Jordens og menneskets fordel. En planetar tager derfor ansvar for bæredygtighed, 100 % økologi, et CO2-regnskab i balance, måltider med minimum 80 % planter og minimum 20 % animalsk, fælleshaver, mere vild natur, lokale løsninger, minimum anvendelse af emballage og social ansvarlighed.

I denne grønne juletid

Julemiddagen er velsagtens ét af de måltider, der er omgærdet af flest traditioner og forventninger – og juleaften er samtidig et af de tidspunkter, hvor allerflest i det ganske danske land spiser præcis det samme. Og så alligevel. Der er selvfølgelig masser af mennesker, som spiser andet end steg og brunede kartofler den 24. december. Her tænker jeg ikke kun på dem, som skifter anden ud med gås eller spiser risengrød til forret i stedet for risalamande til dessert, men også på dem, som helt fravælger de animalske retter. Men hvad spiser en veganer egentlig til jul?

Brug knolden – og resten af den

Hos Aarstiderne elsker vi grøntsager! Og vi elsker dem fra top til rod! Derfor gør vi os også umage med at finde nye, gode måder at bruge hele grøntsagen på. Det skylder vi grøntsagerne, men det skylder vi også de mennesker, som arbejder hårdt for at dyrke dem, transportere dem, pakke dem, lave opskrifter med dem – og især dig, som betaler for at få dem hele vejen hjem i dit eget køkken og skal nyde dem til aftensmad. Jeg vil bruge knoldselleri som eksempel i denne omgang.

Vil du med til bords?

Hos Aarstiderne tror vi på, at mad er mere end noget, vi bare skal fylde maverne med. Mad er (eller kan i hvert fald være) sundhed, livsglæde – og fællesskab! Og netop fællesskabet om det gode måltid har en helt særlig plads i vores hjerter. Derfor har vi i efterhånden mange år inviteret på fællesspisninger, så vi sammen kan nyde et godt måltid mad og lære hinanden bedre at kende. Vi inviterer indenfor på vores to gårde – Krogerup Avlsgaard i Humlebæk nord for København og på Barritskov mellem Vejle og Juelsminde – og i vores fine spisestue i Københavns Nordhavn.

Høsten er i hus

I disse dage høstes de sidste kornmarker på Krogerup og Barritskov. Året kunne næsten ikke være mere forskelligt fra 2018. I stedet for skyfri hedebølge i 80 dage fik vi i år en klassisk dansk sommer med vekslende skydække og masser af sommerbyger. De seneste uger har bygerne været en nærmest daglig foreteelse, og det får den konsekvens, at rugen på Krogerup ikke kan bruges til brød. Når høstmoden rug møder daglige byger, begynder kernerne at spire, og så duer de ikke til rugbrød. Dejen klasker sammen og vil ikke hæve.

Hvorfor er der af og til en erstatningsvare i min kasse?

Som kunde kan det måske være frustrerende eller, som vi siger her i det jyske, ”træls”, når en vare i din måltidskasse er blevet erstattet. Måske havde du lige glædet dig til at skulle have kyllingelår, men når flamingokassen bliver pakket ud, ligger der i stedet en pakke tykstegmedaljoner, eller måske er agurken blevet erstattet med en squash. Hvorfor er der ikke det i kassen, som jeg havde bestilt? Det korte svar er: For at give dig den bedste mulige måltidskasse.

Begrænsningens kunst

Emballage og madspild er to begreber, der ofte kædes sammen. For uden emballage, ville madspildet være endnu større, end det er i forvejen. Som samfund har vi løbende øget vores emballageforbrug, og særligt er forbruget af plastik nærmest eksploderet gennem en kort årrække. Vi skal fortsat undgå madspild, men vi ser nu med mere kritiske øjne på hvilken emballage, der anvendes, og om emballage overhovedet er nødvendig i den sammenhæng.